Sjölin – Franchisetager Sjölin, Randers


Søg stillingen

Forestil dig, at du hver dag skal arbejde med salg, kundepleje og herremode. Læg dertil en fleksibel hverdag, hvor du er din egen chef, og samtidig er du en del af et team, der sammen med dig bygger videre på det eksisterende stærke brand.  

Denne fantastiske mulighed venter dig som franchisetager hos Sjölin – et succesfuldt kvalitetskoncept i vækst som netop er kåret til Børsen Gazelle for 2 år i træk! Sjölin sælger målsyede jakkesæt og skjorter til den moderne mand. Fra deres showrooms leverer konceptet årligt mere end 20.000 målsyede produkter.
 

Velkommen til din nye virksomhed

“Sættet skal sidde godt. Ikke stramt, ikke løst.. Bare godt.” – Patrick Sjölin, Founder

Du bliver en del af et passioneret og kompetent team, der hver dag gør sig stor umage for, at Sjölin skal være det foretrukne brand for målsyet tøj til mænd. Ikke bare i Danmark, men i Europa. Med 17 showrooms jævnt fordelt over hele landet, rykker Sjölin nu ud over Danmarks grænser og åbner det første showroom i Malmø i Sverige. 

Det ikke bare som at træde ind i en almindelig tøjbutik – det er at træde ind i en verden af detaljer, personlig service og en oplevelse, der handler helt og holdent om kunden. Det er en verden, hvor hver tråd, hver knap og hver søm tæller. 

”I en tid, hvor mange tøjvirksomheder kæmper for at opnå stabil vækst, har Sjölin vist, at det ikke kun er muligt at overleve, men at man faktisk kan trives og vokse i et udfordrende økonomisk klima. Med et robust forretningskoncept, et engageret team og en klar vision for fremtiden, ser det ud til, at Sjölin er godt positioneret til at fortsætte med at bryde rekorder og imponere både industrien og kunderne.” – Avisen.nu
 

Din nye hverdag

Som franchisetager i Randers får du et allerede etableret showroom. Der er begrænsede omkostninger ved at starte som franchisetager hos Sjölin, da deres showrooms er placerede i områder med lave lejeomkostninger. Skal der over tid udvides med flere showrooms, hjælper Sjölin dig med at finde og indrette det perfekte showroom i dit markedsområde. 

Hvis du kan sætte flueben ved de fleste af nedenstående punkter: 

  • Du drømmer om at være din egen chef, har et positivt drive og ambitioner om vækst
  • Du er salgsorienteret, initiativrig og arbejdsom
  • Du har – helt naturligt – evnen til at yde den absolut bedste kundeservice i øjenhøjde
  • Du har erfaring inden for tekstilbranchen, men det er ikke et krav 
  • Du har et godt og bredt netværk i dit lokalområde – gerne gode lokale kontakter i erhvervslivet
  • Du trives i lederrollen med frihed under ansvar og formår at styrke og engagere dit team af kommende medarbejdere til at yde deres bedste hver dag
  • Du er punktlig, pligtopfyldende og tillidsvækkende

Så er det dig vi søger til denne stilling!

Måske kan du endda supplere ovenstående med andre relevante kompetencer. Vigtigst af alt, så brænder du for salg og herremode og har modet til at springe ud som selvstændig.
 

Det får du hos Sjölin

Starter du som franchisetager hos Sjölin, medfører det begrænsede opstartsomkostninger i forhold til en traditionel tøjbutik. Dels fordi arealkravet til et showroom er markant lavere, og dels fordi der ikke er behov for et stort lager, da alle varer produceres på bestilling.

Dertil får du:

  • Et succesfuldt, unikt og ikke mindst gennemtestet koncept med minimal risiko
  • Rettigheder for et aftalt geografisk område, hvor du forventes at etablere flere showrooms
  • Meget attraktive indkomstmuligheder allerede fra år 1
  • Et effektivt supply chain setup, der sikrer høj kvalitet og konkurrencedygtige priser
  • Dybdegående træning og oplæring som sikrer dig det absolut bedste udgangspunkt
  • Gennemtestede systemer og gratis rådgivning – ALTID
  • Øget brand opmærksomhed igennem centraliserede initiativer – så du kan fokusere på det, du er bedst til; at sælge produktet

 

Vil du være en del af Sjölin

Sjölin samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte konsulent hos GML-HR, Sandra Søndergaard på mail ss@gml-hr.dk eller på telefon 4025 7363 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen”-knappen.

Sjölin er blandt Danmarks største og mest velansete leverandører af målsyede jakkesæt og skjorter til mænd. Stiftet i 2013 af Patrick Sjölin i Aarhus, Danmark, søger Sjölin at demokratisere det målsyede jakkesæt, så alle får muligheden for at mærke, hvordan det er at gå i tøj som passer perfekt – uden at det behøver at koste en formue. Sjölin modtager kunder i øjenhøjde i sine showrooms og guider dem til det perfekte jakkesæt. Der bliver taget mål på den gode, gammeldags facon, hvorefter produkterne skræddersys i Polen på en af Europas bedste og mest velansete fabrikker.
Se mere på www.sjolin.dk.

Søg stillingen

03 / 2024