Humac – Økonomiassistent


Søg stillingen

Forestil dig en hverdag, hvor du bliver en essentiel del af Humacs stærke økonomiteam, der hver dag arbejder sammen for at løse opgaverne effektivt.

Forestil dig samtidig, at du får ansvaret for, at alt kører glat i kreditorbogholderiet fra modtagelse af fakturaer til betalinger.

Får disse forestillinger smilet frem hos dig, så er stillingen som Økonomiassistent hos Humac sikkert noget for dig.

Humac er Danmarks eneste Apple Premium Partner, og du vil indgå i et stærkt team, hvor hjælpsomhed og teamånd er essentielle. Du får en bred kontaktflade til alle afdelinger, så du skal trives i en virksomhed, hvor samarbejde og overholdelse af deadlines er afgørende.
 

Din nye hverdag

Med reference til virksomhedens CFO bliver du en del af Humacs i forvejen stærke økonomiteam, der hver dag støtter hinanden med at få løst alle opgaver på en god måde. Derfor bliver dit samarbejde med dine kollegaer på hovedkontoret og ude i butikkerne en stor del af din hverdag, hvor du i høj grad kan bringe din faglige og personlige værktøjskasse i spil.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. følgende:

  • Håndtering af elektronisk fakturaflow fra leverandører
  • Bogføring af leverandørfakturaer samt diverse afstemninger
  • Afstemning af lagerposter
  • Bogføring af bank samt udarbejde betalinger
  • Behandle diverse henvendelser fra butikkerne
  • Diverse afstemninger i forbindelse med månedsregnskab

 

Teamet har brug for disse kompetencer

Du kommer med en uddannelse indenfor økonomi samt nogle års erfaring fra en lignende stilling. Det er en fordel, at du har erfaring fra detailbranchen.

Man kan derudover sige om dig, at du: 

  • Er detaljeorienteret, analytisk og struktureret i dit arbejde
  • Evner at overholde deadlines og arbejde selvstændigt
  • Besidder stærke IT-kompetencer. Det er en fordel, hvis du har erfaring med Navision. 
  • Besidder gode samarbejdsevner og kan kommunikere klart, tydeligt og effektivt på tværs af organisationen
  • Bringer et højt energiniveau og godt humør til forretningen

 

Bliv en Humakker

Humac tilbyder dig en udfordrende stilling, hvor du både får god plads til at bringe dine kompetencer i spil, og hvor du også kan forvente at lære meget og fortsat udvikle dig i et ungt og dynamisk team. Humac lægger vægt på at medarbejderne trives, og derfor ser kollegaerne hinanden som “Humakkere”, som hjælper, sparrer og interesserer sig for hinanden.
 

Vil du være en del af Humac?

Humac samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Hanne Puggaard på telefon 40356931 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

Humac blev etableret i 1989 og har solgt og serviceret Apple-produkter lige siden. Humac står for at bringe HUman og MAC’s sammen, og det har siden 1989 været Humacs målsætning at levere Danmarks Bedste Kundeoplevelse ved køb og servicering af Apples produkter. Humac er den største selvstændige Apple Premium Partner i Norden, og er den eneste Apple Premium Partner i Danmark, og det betyder, at Humac opfylder Apples højeste niveau af salgs- og serviceautorisationer. Humac har 15 butikker fordelt over hele Danmark, og derudover har Humac også en stor erhvervsafdeling. Hovedkontor ligger i Ballerup. Læs mere på www.humac.dk.

Søg stillingen

10 / 2024