Brødbæk & Co – Area Sales Manager


Søg stillingen


Erfaren eksportprofil – Procesanlæg til træindustrien

Drømmer du om at arbejde med salg af avancerede procesanlæg?

Får du energi af at arbejde med udvikling af eksisterende kunder og opbygning af nye eksportmarkeder?

Så kan det være dig vi søger til en nyoprettet stilling som Area Sales Manager ved Brødbæk & Co.

Mød Brødbæk & Co

Brødbæk & Co udvikler, producerer og sælger maskinanlæg til førende aktører i savværk- og træindustrien. Det er en industri præget af såvel familieejede virksomheder som industrielle aktører. Brødbæk & Co har omfattende know how og virksomheden har en høj kendskabsgrad i industrien. Virksomheden har gennem årene bygget en solid kundeplatform. Brødbæk & Co har ca. 75 medarbejdere på fabrikken i Vonge, her designes og produceres anlæg som primært afsættes på eksportmarkeder.

Du skal bidrage til den internationale vækst

Som Area Sales Manager får du en central rolle i indfrielsen af Brødbæk & Co.’s vækstambitioner. Du bliver ansvarlig for at fastholde og udvikle eksisterende kunder, og samtidig opdyrke nye markeder og udvide kundebasen. Dit fokus skal være på teknisk salg og strategisk markedsudvikling.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Overtage eksisterende kunder samt udvikle nye kunderelationer
  • Opbygge kendskab til lokale markeder og nøglekunder, herunder sikre en dyb forståelse af markedstrends, kundekrav, konkurrenter mv.
  • Udvikling af og eksekvering på salgsplaner med henblik på, at øge salget på såvel nye som eksisterende markeder
  • Håndtere kundehenvendelser
  • Varetager salgsprocessen fra start til slut – tilbud, forhandling og kontrakt
  • Messedeltagelse og markedsovervågning

Der forventes 60-80 rejsedage årligt i forbindelse med kundemøder og markedsudvikling. Arbejdsstedet vil være på virksomhedens hovedkontor i Vonge.

Teamet mangler disse kompetencer

Der søges en erfaren eksportsælger med flere års erfaring inden for salg af komplekse procesanlæg – gerne til træindustrien. Din erfaring understøttes af et relevant teoretisk fundament, det kunne f.eks. være en uddannelse som eksportingeniør eller eksporttekniker.

Gennem udadvendt og tillidsskabende adfærd formår du på en kreativ og analytisk måde, at rådgive kunden og bidrage til, at der udarbejdes konkurrencedygtige løsningsforslag. Du har en god evne til at opbygge en stærk pipeline og har en dokumenteret track-record med succes inden for internationalt salg – primært inden for projektsalg eller salg af komplekse tekniske maskinløsninger. Erfaring med marketing vil være en fordel, ligesom erfaring med UK vil være en fordel.

Rollen kræver stor selvstændighed og evnen til at arbejde struktureret og målrettet, således at der skabes fremdrift i opgaverne. Du har strategisk forståelse og evnen til at vurdere og prioritere forretningsmuligheder, således ressourcerne anvendes på en hensigtsmæssig og effektiv måde. Du har gode kommunikative evner både i forhold til interne og eksterne relationer. Du har en veludviklet situationsfornemmelse og gode forhandlingsevner, så der efterlades et godt indtryk ved kunderne.

Engelsk skal beherskes på forhandlingsniveau i skrift og tale. Andre sprog vil være en fordel.

Brødbæk og Co. tilbyder

En unik mulighed for at være en del af en ambitiøs virksomhed med stærke vækstprognoser, hvor din indsats direkte bidrager til virksomhedens succes. Dette inkluderer en attraktiv lønpakke, der afspejler din erfaring og værdien af dit bidrag, samt muligheder for professionel udvikling i en international kontekst.

Skal du være en del af teamet?

Så tøv ikke med at sende din ansøgning og CV. Brødbæk & Co samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte konsulent Mads Nielsen på +45 2364 4649. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på ”søg stillingen” nedenfor.

Søg stillingen

04 / 2024