Som topleder har du været vant til, at det er dig, der hjælper og står til rådighed, når dine medarbejdere har brug for kompetente råd om vigtige forretningsmæssige eller organisatoriske beslutninger.

Opsagt – og hvad så? Nu er det dig, der har brug for hjælp, og det skal du måske lige vænne dig til.

Et typisk reaktionsmønster for en opsagt topleder er hurtigt at gribe til handling – lave en plan og eksekvere. Andre har behov for en refleksionsproces med tid til at bearbejde situationen og overveje fremtiden – skal man fortsætte i samme spor eller måske benytte situationen til at søge nye veje?

Uanset hvilken måde vi reagerer på, er det bevist, at professionel rådgivning fremmer processen både på det personlige og karrieremæssige plan – og det gælder også for topledere.

Vores Executive outplacement tager udgangspunkt i at møde dig der, hvor du er, og tilpasse processen så den hjælper dig videre. Vi arbejder både i dybden og i bredden, når vi hjælper dig med at finde den videre vej frem. For nogen er løsningen mere af det samme, altså et nyt toplederjob. For andre skal der tages fat i livsambitionen, hvor det handler om at opfinde sig selv på ny.

Vores konsulenter kender jobmarkedet, og de kan give dig en realistisk sparring om din markedsværdi, dine jobmuligheder og i hvilke brancher dine kompetencer kan komme i spil. Du får:

  • En fast rådgiver, som bliver din personlige sparringspartner og motivator gennem hele forløbet.
  • Adgang til ubegrænset rådgivning.
  • Adgang til konsulenter med dyb brancheindsigt og omfattende netværk.

Og så følger vi dig i den første tid i dit nye virke. Nogen kalder det Onboarding – vi kalder det ansvarlig opfølgning. For os handler det om, at du lander godt og får en god start.

Dit forløb skal være unikt

Vores Executive outplacement-forløb tager udgangspunkt i dine behov, skaber afklaring og hjælper dig videre. Vi afstemmer forventninger til forløbet. Det handler om at få en god start, som sikrer et struktureret og effektivt forløb. Dine kvaliteter som topleder skal belyses, og dine interesser og din motivation for fremtidigt virke skal konkretiseres, så du kan sætte retning for din fortsatte karriere.

Når det er på plads, begynder arbejdet, hvor du kan trække på vores viden og benytte vores værktøjer, som bl.a. omfatter:

  • Test med fokus på personprofil, motivation/værdier samt udviklingspunkter (Hogan)
  • CV-optimering med fokus på dine kompetencer og succeser.
  • Personlig branding
  • Netværksoptimering og udnyttelse af Linkedin
  • Helt basale og effektive jobsøgningsfærdigheder.

Vi får positiv feedback fra vores kandidater, som sætter pris på, at der tages individuelt hensyn, frem for at processen er alt for konceptstyret.

Fælles for de kandidater, vi hjælper videre i karrieren, er, at de – uanset forskelligt udgangspunkt – har stor gavn af at have en personlig rådgiver, som kan hjælpe, støtte og motivere dem i processen.

Personlig sparringspartner

Du får en personlig rådgiver, som følger dig i hele processen. Samtidig har du mulighed for at trække på den viden, vi som konsulentfirma har samlet gennem årene. Vores konsulenter lytter til og udfordrer dig, så du kan træffe de rigtige beslutninger om din fremtid.

Konsulenterne har stor erfaring med headhunting/rekruttering, og de ved hvilke kompetencer, der efterspørges. De bruger deres rekrutteringserfaring til at udfordre dig og give dig konkrete råd, der forbedrer dine muligheder under jobsøgningen.

Vores Executive outplacement-forløb giver dig ubegrænset adgang til personlig rådgivning. Vi vil følge dig og er til rådighed, når du har behov for det. Vi har succes, når du er kommet godt videre – om det så er i et nyt toplederjob eller ad andre veje.


Vi har metoden – du har ansvaret.

Download produktblad

Download ‘Next step’ hvor du kan læse mere om hvordan vores Executive outplacement og karriererådgivning kan hjælpe dig videre i karrieren.

Download 'Next step'

Har du spørgsmål?

Kontakt Søren Laigaard for en uforpligtende snak om, hvordan GML-HR kan hjælpe dig videre i karrieren.
Mobil: +4520744492

Mail: sla@gml-hr.dk

Hvis du vil vide mere.
Søren Laigaard er ansvarlig for outplacement i GML-HR.