Uno-X – Financial Controller


Søg stillingen

Vil du være med til at præge udviklingen i Uno-X Danmark og bidrage til at indfri selskabets vision om at være det mest værdidrevne og effektive brændstofselskab i Danmark? Så er stillingen som Financial Controller måske noget for dig.

Uno-X Danmark A/S ønsker at styrke økonomifunktionen og søger i den forbindelse en dygtig Financial Controller til hovedkontoret i Søborg, som med struktur og grundighed skal sikre høje standarder, når det gælder regnskab og rapportering. 

Jobbet
Du bliver medansvarlig for den månedlige rapportering (til koncern samt internt i forretningen) samt årsrapportering i en spændende branche. Med reference til CFO og i tæt samarbejde med det øvrige team (Regnskabschef, Controller og to Regnskabsassistenter) vil du indgå i denne vigtige funktion i Uno-X. 

Dine primære arbejdsopgaver bliver: 
•    Månedlig rapportering (til ledelse og koncern)
•    Månedsafslutning 
•    Anlægskartotek, bevillinger og investeringer 
•    Investeringsberegninger og opfølgning på disse
•    Cash flow prognoser
•    Årsrapportering 
•    Sekundering/sparring med virksomhedens distriktspartnere, som til dagligt driver 250 tankstationer landet over 
•    Rapporteringer til Danmarks Statistik, Konkurrencetilsynet m.fl. 
•    Ad hoc-opgaver (analyser, rapportering, proces- og system optimeringer mm)

Dig
Det er en forudsætning, at du har et solidt teoretisk fundament som cand.merc.aud. eller HD (R). Måske er du nyuddannet med relevant erhvervserfaring fra studietiden, eller også har du et par års erfaring fra et revisionsfirma eller som controller i en større virksomhed. 

I øvrigt kan man sige om dig at:
•    Du er detaljeorienteret og struktureret, og du sætter en ære i at gøre tingene rigtigt – første gang
•    Du nyder at arbejde selvstændigt, men evner at samarbejde og kommunikere
•    Du tager ansvar og sikrer at tingene bliver gjort, også når det kræver fleksibilitet
•    Du er en holdspiller og har lysten til at udføre såvel rutineopgaver som nye opgaver 
•    Du har flair og interesse for IT og evner at udnytte disse i jagten på effektivitet og kvalitetsforbedringer

Dine muligheder
Du bliver en del af et velfungerende team på 19 personer, hvor det gode kollegaskab, høj arbejdsmoral og hjælpsomhed er i høj kurs. Virksomhedens ledelsesfilosofi er værdibaseret ledelse, hvilket giver den enkelte medarbejder frihed og fleksibilitet under forudsætning af høj selvdisciplin og ansvarstagen. Hos Uno-X hjælper alle hinanden, og man tager sammen ansvar for at bidrage til den gode stemning på kontoret. 

Se med her og få et indblik i Uno-X Danmark som arbejdsplads klik her

Ansøgning
Uno-X samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Seniorkonsulent hos GML-HR Mie Reenberg på telefon 41136000 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen. 

Reitangruppen opererer i Skandinavien og Baltikum og omfatter fem forretningsområder: REMA 1000, Reitan Convenience (kendt som 7-Eleven i Danmark), Uno-X og YX, Reitan Ejendomme og Reitan Kapital. Reitangruppens vision er at være kendt som den mest værdidrevne virksomhed, hvor kunden altid er den øverste chef. Det er Uno-X, der driver de næsten 250 tankstationer landet over og arbejder på transformationen fra tankstation til fremtidens energistation, med blandt andet El-ladning af biler og Svanemærkede vaskehaller. Læs mere på www.unox.dk

Søg stillingen

11 / 2022