Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Timberlink – Eksportassistent søges til Timberlink i Høje-Taastrup


Søg stillingen

Jobbet

Som Eksportassistent bliver du det koordinerende bindeled til en del af Timberlinks eksportkunder, primært i Asien (herunder Vietnam, Kina og Indien samt Europa). Oprindelsen af varerne kommer hovedsageligt fra Afrika, Sydamerika og Ukraine.  

 
I tæt samarbejde med Timberlinks partnere får du dit administrative ansvarsområde på eksportkontoret, hvilket indebærer daglig kontakt med kunderne i relation til at følge hele salgsprocessen. Du bliver en del af et internationalt miljø, og kommer til at arbejde på både dansk og engelsk.  
 
Dine primære arbejdsopgaver bliver: 
 
  • Ordrestyring – opfølgning af OOP (outstanding order position)
  • Udstedelse af indkøbs- og salgsordrer
  • Udstedelse af fakturaer og opfølgning på betalinger
  • Betaling af fakturaer
  • Udsendelse af eksportdokumenter/inkassosager
  • Simple bogføringsopgaver 
 

Vi leder efter en tung profil, som udover at løse ovenstående opgaver, også kan hjælpe med opbygning af hjemmesiden, udarbejdelse af power point præsentationer, IT-styring og eventuelt implementering af nye systemer.  

 
Arbejdsstedet er Høje Taastrup Blvd. 53. 2630 Høje Tåstrup. 
 
Der er ikke rejseaktivitet af betydning i jobbet. 
 

Personen

Du har eksempelvis 3 års erfaring fra en lignende stilling som eksport/salg/logistik/shipping-assistent i et internationalt miljø. Kandidater som har erfaring med dokumenthåndtering og international handel vil blive vægtet højt.  

 
Vi ser desuden gerne, at du er uddannet inden for kontor og handel.  
 
I øvrigt kan man sige om dig at:
 
  • Du er talstærk og fortrolig med Excel
  • Du er detaljeorienteret, og sætter en ære i at gøre tingene rigtigt – første gang
  • Du er struktureret og evner at lave din egne systemer, som gør, at du har styr på tingene
  • Du evner at koordinere og holde mange bolde i luften uden at miste overblikket over deadlines
  • Du nyder at arbejde selvstændigt og at have ansvar for dine egne opgaver
  • Du kommunikerer ubesværet på engelsk i både skrift og tale. Det kan desuden være en fordel, hvis du kan tale enten fransk eller tysk
  • Du kan se fordelen ved at arbejde i en mindre virksomhed. 
 

Og ikke mindst skal du kunne lide at have travlt.

Dine muligheder

Du får stor frihed under ansvar til selvstændigt at løse dine arbejdsopgaver. Du vil få to dygtige kollegaer som kan lære dig op i jobbet. I Danmark vil du blive en del af et team på fem personer. På kontoret vil du opleve en god stemning i et uformelt miljø, men I har travlt og din arbejdsdag vil flyve afsted. Timberlink har administrative medarbejdere ansat i Vietnam, Tyskland samt Kina og dem vil du også jævnligt være i dialog med.   

 
Timberlink tilbyder gode ansættelsesforhold samt fleksible arbejdstider (kontortider) og mulighed for at arbejde hjemmefra.  

Ansøgning

Timberlink samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Seniorkonsulent hos GML-HR Rikke Kejser på telefon 5118 2359 eller på mail rk@gml-hr.dk for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 20. september 2017 og gerne hurtigst muligt (måske allerede i morgen).  

 
Bemærk den korte ansøgningsfrist. Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2017.  

 

Timberlink er en international dansk/tysk vækst virksomhed baseret i Tyskland og med kontor i Høje-Taastrup, Vietnam og Kina. Virksomheden har specialiseret sig i handel af hårdttræ og træbaserede produkter over hele verden.

Søg stillingen

09 / 2017
Timberlink