Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Tenax Sild A/S – Produktionsplanlægger


Søg stillingen

I 2018 blev Tenax Sild igennem fusionen med Launis Danmarks største virksomhed inden for produktsortimentet sildeforædling, fiskefrikadeller, kaviar og paté. Til Fabrikken i Ålbæk søger vi nu en dygtig produktionsplanlægger, der kan se en udfordring i at være med til at indfri Tenax Sild’s ambitiøse vækststrategi.

Har du et godt overblik, er du talstærk og kan du arbejde struktureret med moderne produktionsplanlægning? Så er jobbet som produktionsplanlægger hos Tenax Sild sikkert noget for dig.

Jobbet

Som produktionsplanlægger får du ansvaret for at planlægge produktionen på alle produktionslinjer. Du bruger således størstedelen af din tid på planlægning, hvor du forholder dig kritisk til kapacitet og materialetilgængelighed med øje for den overordnede værdikæde. Derudover bliver en vigtig del af dit job at håndtere undtagelser og revurdere planlægningen, når det er nødvendigt. Målet er at balancere kundernes behov med produktionskapaciteten samt leverandørernes evner til levering, så Tenax fortsat kan præstere høj kundeservice og leveringssikkerhed.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Daglig planlægning af produktionen i sild, fiskefrikadeller og kaviar/paté afdelingerne 
  • Sikre råvarer og materialer til den planlagte produktion
  • Samarbejde med produktchef ved opstart af nye produkter
  • Håndtere ændringer og revurdere planlagte produktioner i forhold til kundernes behov

Personen

Du er talnørd og formår at bruge din stærke talforståelse i forbindelse med planlægning af produktion. Du har kendskab til og forståelse for produktionsprocesser generelt. Hertil har du erfaring med planlægningssystemer, og du er fortrolig med office-pakken. Har du derudover kendskab til NAV vil det være en fordel.

Som person kan man i øvrigt sige om dig, at du:

  • Kan skabe overblik og bevare roen i pressede situationer
  • Er omstillingsparat og ikke bange for at søge oplysninger blandt kollegaer
  • Er løsningsorienteret og kan håndtere uforudsete situationer
  • Kan arbejde selvstændigt og i teams 
  • Er udadvendt og har gå-på-mod
  • Trives i et dynamisk miljø

Dine muligheder

Hos Tenax Sild kommer du til at indgå i et stærkt team i Ålbæk. Du får en hverdag i en virksomhed, hvor dine kollegaer hver især arbejder med at forstærke Tenax Sild A/S på forskellige områder.

Ansøgning

Tenax Sild A/S samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Hanne Puggaard på telefon 40356931 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

Tenax Sild A/S er den førende leverandør af sild, fiskefrikadeller, kaviar og fiskepaté til dagligvarehandlen og foodservicesektoren i Danmark. Derudover eksporterer Tenax Sild A/S til flere europæiske lande.Tenax Sild A/S er en velkonsolideret virksomhed, som gennem de seneste år har cementeret sin position i markedet. Et af de seneste tiltag er opkøbet af Launis A/S’ kendte kvalitetsprodukter indenfor sild, fiskefrikadeller, kaviar og paté. Produktionen foregår på Tenax Sild A/S’ fabrikker i Nyborg og Ålbæk, hvor de centrale administrative funktioner er samlet på hovedkontoret i Nyborg. Med varemærker som Tenax, Lykkeberg og Fiskemandens er virksomheden nu den klart ledende inden for kategorien i Danmark. Læs mere på www.tenax.dk

Søg stillingen

08 / 2020
Tenax Sild A/S