Sunset Boulevard – IT Supporter
Sunset Boulevard er i en rivende udvikling. Vi er en dansk virksomhed med det primære mål at servere et frisklavet måltid af høj kvalitet – og indenfor ganske kort tid. Vi er en arbejdsplads, der hele tiden udfordrer, “plejer” både ift. måden, vi tilgår markedet på, men i særdeleshed også i måden, vi arbejder på.
IT Supporter med bred snitflade
Tænk nu, hvis du hver dag skulle arbejde med varierende IT-opgaver for en virksomhed i stor vækst – der i høj grad prioriterer medarbejderes udvikling og work-life balance?
Denne mulighed venter dig hos Sunset Boulevard, hvor du skal arbejde i spændingsfeltet mellem mangeartede IT-opgaver og support af et stærkt team.
Hvis du drømmer om at bringe dine IT-kompetencer i spil, er Sunset Boulevard det rette sted for dig.
Om stillingen
Hos Sunset Boulevard er ambitionerne høje, og gæsterne og dine kollegaer skal hver dag opleve, at der bliver taget ekstra godt hånd om dem.
Du får 6 dedikerede kollegaer med hvert sit speciale, som alle arbejder for den samme vision: at skabe digitale løsninger, der i sidste ende skaber værdi i restauranterne.
Konkrete opgaver
Du får din hverdag på hovedkontoret i Kolding.
Du skal supportere restauranterne, franchisetagere og kollegaer på hovedkontoret med alle IT-relaterede opgaver, og du kan dermed forvente en varieret hverdag, hvor du dagligt er i tæt kontakt med mange forskellige dygtige og passionerede kollegaer.
Du skal arbejde med bl.a. følgende Hardwareopgaver:
- Setup af IT-grej og konfiguration af diverse udstyr (InfoTV, Wifi mv.)
- Løbende support til HQ (Teams, PC, print, telefoni mv.)
- Bestilling af IT-hardware til HQ & restauranter (PC, POS, betalingsautomater mv.)
Administrative opgaver:
- Admin på Unifi netværk
- Flexfone mobiladministrator
- Vedligeholde asset system
Supportopgaver:
- Sparring med leverandørers supportere, herunder brugeroprettelser
- Superbruger på IT-udstyr i restauranter og løbende sparring
- Opfølgning på sager gennem ekstern Servicedesk
Kort sagt: Denne stilling passer dig perfekt, hvis du elsker arbejdet med support af både soft- og hardware – og at hjælpe dine dygtige kollegaer med en toptunet hverdag med IT.
Kvalifikationer og baggrund
Vi leder efter en fagligt nysgerrig IT-kompetent kandidat, der motiveres af at mestre interne IT-systemer fra A-Z – samt supportere et stærkt team med diverse tekniske udfordringer.
Du har f.eks. følgende faglige kvalifikationer:
- Uddannet IT-supporter eller lign.
- Solidt Azure/MS365 kendskab
- Kendskab til Ubiquiti netværksudstyr er en fordel (ikke krav)
Du kan se dig selv i disse personlige kvalifikationer:
- Løsningsorienteret og pligtopfyldende med flair for at dokumentere dit arbejde
- Sætter pris på et tæt samarbejde med klar kommunikation
- Evner at koordinere og prioritere samt være initiativrig og igangsættende
Vil du være en del af Sunset Boulevard?
Så hører vi meget gerne fra dig. Sunset Boulevard samarbejder med GML-HR om stillingen, og du er velkommen til at kontakte partner hos GML-HR Lars Halsboe på telefon 2425 8808 for at høre mere.
Enhver henvendelse behandles fortroligt. Send din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’. Der afholdes løbende samtaler og ansættes, når rette kandidat er fundet.
Om Sunset Boulevard
Sunset Boulevard er en dansk landsdækkende kæde med 48 restauranter, hvoraf de 44 ligger i DK samt 1 på Færøerne og 3 i Grønland. Sunset Boulevard er et fastfoodkoncept med fokus på premium råvarer, der rækker ud over de traditionelle burgere og fastfoodkæder. Virksomheden har et klart mål om at øge markedsandelen i Danmark gennem kvalitet, effektivitet og bæredygtige hensyn.
Hovedkontoret og din daglige arbejdsplads er placeret i Kolding, tæt på motorvejen. Sunset Boulevard er en lille, men super ambitiøs organisation, som tilbyder masser af fleksibilitet, hjemmearbejdsdage og både personlig og faglig udvikling. Og så er det en arbejdsplads, der for længst har udskiftet årlige MUS-samtaler med månedlige trivselssamtaler, man har reduceret ineffektive og lange møder med korte beslutningsmøder og ja, så har man indført en 4 dages arbejdsuge, fordybelsestid, som er et absolut værdsat værktøj hos ansatte i Sunset Boulevard. Det kan du komme til at høre meget mere om.