Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Sjölin – Franchisetager til Nordjylland


Søg stillingen

 

Jobbet

“Den efterspørgsel på et nyåbnet showroom har vi ikke set før i vores snart 10 år i branchen,” udtaler ejer Patrick Sjölin. 

“Potentialet er enormt og skal drives til nye højder med en dedikeret franchisetager. Forretningen omsatte for ca. 600.000 kroner i 2020 – på trods af 6 måneders nedlukning, og på trods af at driften blev varetaget af en deltidsansat.”

Vi søger for Sjölin en dygtig selvstændig franchisetager til at stå i spidsen for Sjölins Showroom i Aalborg og på sigt etablere flere showrooms i Nordjylland.
 

Du…

  • drømmer om at være din egen chef, har et positivt drive og ambitioner om vækst
  • er salgsorienteret, initiativrig og arbejdsom
  • har – helt naturligt – evnen til at yde den absolut bedste kundeservice i øjenhøjde
  • har erfaring inden for tekstilbranchen, men det er ikke et krav 
  • har et godt og bredt netværk i dit lokalområde – gerne gode lokale kontakter i erhvervslivet
  • trives i lederrollen med frihed under ansvar og formår at styrke og engagere dit team af kommende medarbejdere til at yde deres bedste hver dag
     

Hvad får du som franchisetager?

  • Et succesfuldt, unikt og ikke mindst gennemtestet koncept med minimal risiko
  • Rettigheder for et aftalt geografisk område, hvor du forventes at etablere flere showrooms
  • Meget attraktive indkomstmuligheder allerede fra år 1 da du overtager et succesfuldt showroom med opbygget omsætning og kundekreds.
  • Et effektivt supply chain setup, der sikrer høj kvalitet og konkurrencedygtige priser
  • Dybdegående træning og oplæring som sikrer dig det absolut bedste udgangspunkt
  • Gennemtestede systemer og gratis rådgivning – ALTID
  • Øget brandopmærksomhed igennem centraliserede initiativer – så du kan fokusere på det du er bedst til: at sælge produktet
     

Der er begrænsede omkostninger ved at starte som franchisetager hos Sjölin, da deres showrooms er placerede i områder med lave lejeomkostninger. 

Sjölin hjælper dig med at finde og indrette det perfekte showroom i dit markedsområde. Hos Sjölin er der ikke brug for lagerplads, da alle varer produceres på bestilling. 

Som franchisetager i Nordjylland får du et fuldt etableret showroom i Aalborg med en kundekreds, som allerede er opbygget.
 

Ansøgning

Sjölin samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Seniorkonsulent hos GML-HR, Mette Otto Gyldendal på mail mg@gml-hr.dk eller på telefon 2636 4066 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

Sjölin er blandt Danmarks største og mest velansete leverandører af målsyede jakkesæt og skjorter til mænd. Stiftet i 2013 af Patrick Sjölin i Aarhus, Danmark, søger Sjölin at demokratisere det målsyede jakkesæt, så alle får muligheden for at mærke, hvordan det er at gå i tøj som passer perfekt – uden at det behøver at koste en formue. Sjölin modtager kunder i øjenhøjde i sine showrooms og guider dem til det perfekte jakkesæt. Der bliver taget mål på den gode, gammeldags facon hvorefter produkterne skræddersys i Polen på en af Europas bedste og mest velansete fabrikker.
Se mere på www.sjolin.dk.  

 

Søg stillingen

01 / 2021
Sjölin