Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Silvan – IT Projektleder med detailhandelserfaring


Søg stillingen

SILVAN A/S har fået nye ejere og der er igangsat en spændende udviklingsproces som skal styrke forretningen og positionen i markedet. Den nye status som selvstændig virksomhed medfører en række tiltag ikke kun af forretningsmæssig karakter men også organisatorisk, hvor organisationen skal bygges op til at stå på egne ben. Et af indsatsområderne er  etablering af egen IT afdeling. Til Silvans nyoprettede IT-afdeling søger vi en selvstændig og erfaren IT Projektleder med erfaring fra detailhandel.

 
Har du minimum 5 års erfaring som IT Projektleder fra en detailhandelsvirksomhed, og har du lyst til at bringe disse erfaringer i spil i en ny sammenhæng, hvor mange store og små samtidige projekter skal styres i en stor kørende virksomhed, så er jobbet som IT Projektleder i Silvans nye IT-afdeling sikkert noget for dig.   
 

Jobbet

Med reference til  Head of IT bliver det din opgave at skabe overblik over, styre, overvåge samt sikre succesfuld implementering af digitale projekter i Silvan. Det bliver din opgave at sikre, at Silvans ledelse kan implementere forretningsstrategien ved brug af digitale løsninger, hvor fokus er på vækst, en stærk kundeoplevelse (omnichannel) og forenkling af IT landskabet. Silvans IT løsning er et meget outsourcet setup, og du vil få stor leverandørkontakt i din opgaveløsning. Det bliver derfor afgørende vigtigt, at du evner at kommunikere med både interne og eksterne stakeholders på en let forståelig måde.  
 
Dine vigtigste opgaver vil være:
  • Drive og styre samt sikre succesfuld implementering af adskillige små og store IT projekter
  • Analysere projektforslag for at fastlægge tidsramme, økonomi og passende proces til gennemførelse af projekter
  • Løbende rapportere status på igangværende og kommende IT projekter til stakeholders
  • Være ansvarlig for projektkommunikation til interne og eksterne stakeholders
  • Sammen med afdelingens to øvrige projektledere at udvikle, implementere og vedligeholde projektledelses værktøjer og -metoder
 
 

Personen

Du har minimum 5 års erfaring med projektledelse af IT projekter i detailhandel og du har en stærk forretningsforståelse. Du er i stand til at kommunikere effektivt med forretningen og udfordre, når det er nødvendigt. Gennem din kommercielle tilgang og dine fremragende PM-færdigheder opnår du troværdighed hos såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Mange af Silvans IT systemer skal over en kortere årrække udskiftes eller sættes ind i en ny sammenhæng, så det er afgørende for din succes, at du er forandringsparat og i stand til at holde overblik over mange ting, også når det går stærkt og du er under deadlinepres.

 
I øvrigt kan man sige om dig at:
  • Du har projektledelses værktøjskassen på plads (f.eks. PMI, Prince II og agile), og du kender til best practice indenfor projektledelse
  • Du har erfaring i at samarbejde med og styre eksterne IT leverandører
  • Du har en relevant videregående IT uddannelse
  • Du har erfaring med agile systemudviklingsmetoder
  • Du evner at lede og motivere andre projektdeltagere selvom du ikke har det formelle ledelsesansvar
  • Du har gode kommunikative evner, og du befinder dig godt i samspillet med teknikere, forretningen og leverandører på alle organisatoriske niveauer

Dine muligheder

Stillingen er nyoprettet og du kommer i høj grad til at være med til at sætte retningen for Silvans nye IT-afdeling. Du får stor indflydelse på valg af systemer og processer, og i det hele taget kommer du med fra starten på Silvans nye rejse som selvstændig virksomhed. 

Ansøgning

Silvan samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Hanne Puggaard på telefon 40356931 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

SILVAN er danskernes foretrukne byggemarkedskæde og har i dag 43 byggemarkeder og en e-shop. SILVAN er en virksomhed med en ambitiøs vækststrategi og står overfor store forandringer. Læs mere på www.silvan.dk     

 

Søg stillingen

01 / 2018
Silvan