Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Sakata Ornamentals Europe A/S – Master Data Manager & IT-koordinator


Søg stillingen

Spændende faglige udfordringer i et internationalt miljø

 

Sakata arbejder med højtforædlede produkter i en stærkt nichepræget branche. Kravet til præcision og kvalitet i virksomhedens produkter er høj hvilket afspejles tilsvarende i forhold nødvendigheden af pålidelighed og kvalitet i virksomhedens store datamængder.  

For at sikre et fortsat højt niveau oprettes en stilling som Master Data Manager, som skal sikre at virksomheden holder et højt niveau.  

Jobbet

Du starter i en nyoprettet stilling, hvor du med reference til Finance & Administration Manageren bliver ansvarlig for virksomheden master data management. Du får ansvaret for processer til indsamling, aggregering, matching, konsolidering, kvalitetssikring, og distribution af forretningskritiske data ligesom du skal sikre kontrol og den løbende vedligeholdelse af data. 

 
Du får endvidere en koordinerende rolle i forhold til IT, hvor du bliver bindeled mellem forretningen og IT-afdelingen i Frankrig. Du bliver involveret i forskellige opgaver omkring forretningens IT-behov, der hovedsageligt er relateret til MS Dynamics Navision og andre software systemer. Rollen omfatter definering af specifikationer, tilrettelæggelsen og opfølgningen af test og støtte til dataimport og eksport. 
 
Derudover bliver dine opgaver bl.a.:
  • Oprettelse og vedligeholdelse af stamdata på varer, kunder, leverandører mm.
  • Validere og administrere godkendte ændringsanmodninger.
  • Udvikle en MDM-infrastruktur som f.eks. Share point-site og relaterede værktøjer.
  • Løbende dialog med forretningen omkring MDM og dataflow.
  • Identificere problemstillinger og finde løsninger vedr. MDM.
  • IT-opgaver med koordinering mellem forretningen og IT, f.eks. ved software og Navision-spørgsmål.
  • Bidrage til specifikationer til IT på forretningsniveau.
  • Support af data Import og eksport i Navision. 

Personen

Du har en kandidatuddannelse inden for økonomi, regnskab, IT eller administration kombineret med nogle års erfaring hvor du har arbejdet med Master Data Management gerne i MS Dynamics Navision. Alternativt kan du komme med en baggrund fra eksempelvis revision, hvor du har fået en stærk faglighed som du nu ønsker at bruge inden for Master Data Management. 

 
Du er en stærk kommunikator og dygtig formidler med evnen til at holde de forskellige interessenter informeret om relevante forhold. Du er komfortabel med at arbejde i en virksomhed med tværkulturel og tværfunktionel kompleksitet. Du er en fleksibel, hjælpsom og team-orienteret kollega med en positive indstilling. Du kan kommunikere problemfrit i både skrift og tale på dansk og engelsk.  
 
Du er selvmotiverende med en analytisk og metodisk arbejdsstil, hvor du får ting gjort og samtidig værner nidkært omkring kvaliteten i dit arbejde. Du har en faglig stolthed og sætter en ære i at have styr på dine opgaver. Det er vigtigt, at du både kan fordybe dig i detaljer og samtidig har evnen til at se tingene i helikopterperspektiv. 
 
Du har et godt kendskab til ERP-systemer og Master data Setup, så du kan være med til at sikre datakvalitet og konsistens af masterdata på tværs af forretningssystemer. Du har god forståelse for IT og evnen til at finde løsninger der forener forretningens behov og systemernes muligheder. Du har erfaring med IT-projektkoordinering.  

Dine muligheder

Du får en afvekslende hverdag med ansvaret for et højt prioriteret ansvarsområde. Du får mulighed for at løfte niveauet og præge udviklingen og derigennem understøtte forretningen. Du kommer til at arbejde i et internationalt og professionelt miljø med kompetente kollegaer. Løn og ansættelsesvilkår modsvarer de opstillede krav.  

Ansøgning

Sakata samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Søren Laigaard-Andersen på telefon 20744492 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.   

 

Sakata Ornamentals Europe A/S i Marslev varetager sammen med Salg og Product Management teamet i Holland de samlede aktiviteter inden for forædling og salg af frø i EMEA regionen.   

Virksomheden har et godt omdømme og er blandt de førende i branchen. Sakata Ornamentals Europe A/S fungerer som logistisk centrum for EMEA-regionen, som også omfatter aktiviteter af frøproduktion og yderligere avlsarbejde på vegne af det japanske moderselskab.  
Virksomheden beskæftiger 50 velkvalificerede og motiverede medarbejdere og er inde I en god udvikling. Virksomheden er beliggende i smukke omgivelser i Marslev uden for Odense. Læs mere på www.sakataornamentals.eu  
 
 

Søg stillingen

02 / 2018
Sakata Ornamentals Europe A/S