REKOM Group A/S – Head of People – Group


Søg stillingen

Er du en stærk, motiverende og eksekverende HR-leder, og har du lysten til at anvende disse evner i en international koncern med store vækstambitioner og passion for den sublime gæsteoplevelse? Så er rollen hos REKOM GROUP den rette for dig. 

Du får en unik mulighed for at blive en del af et spændende væksteventyr, hvor du kommer til at arbejde i et entreprenant og ambitiøst miljø, som er kendetegnet ved uhøjtidelig professionalisme, stort engagement og fokus på at skabe vækst og udvikling. 
 

Jobbet

Med reference til Senior People & Culture Director bliver du i rollen som Head of People – Group ansvarlig for at opbygge fundamentet for hele medarbejderrejsen i REKOM GROUP. Som budgetansvarlig bliver det din opgave at opbygge og implementere værdiskabende og forretningsnære HR-processer og -systemer i en international kontekst og i overensstemmelse med REKOMs retningslinjer inden for People Administration. 

Du vil indgå i People & Culture ledergruppen, ligesom du vil få ledelsesansvaret for de nuværende 8 medarbejdere, som er placeret i DK, UK, Norge og Finland. En vigtig opgave i forlængelse heraf bliver at opbygge en kompetent People-organisation, som kan understøtte forretningen i nuværende såvel som kommende markeder.

Dit ansvarsområde omfatter opgaver relateret til bl.a.: 

  • Compliance i henhold til rekruttering, ansættelser, kontrakthåndtering og fratrædelser, herunder supportere forretningen i relation til overenskomstmæssige samt personalejuridiske forhold. 
  • Procedurer og workflow for Peopleprocesser, herunder systemansvar for alle systemer relateret hertil.
  • Compensation & Benefits, herunder reviewproces samt politikker.
  • Udstationeringer på tværs af REKOM Group, herunder politik og relation til samarbejdspartnere. 
  • Ledersparring og lederassessments.
  • Strategidage og Meningsfuldhedsundersøgelser. 
  • Whisteblower politik og håndtering. 
  • Ledelse og udvikling af People-organisationen.

Du skal forvente 20-30 rejsedage årligt – primært i Norden og til UK.
 

Personen

Du kommer med en relevant videregående uddannelse, ligesom du har opbygget en solid HR-faglig værktøjskasse i en detailhandelskontekst eller i hotel- og restaurationsbranchen. 

Fra en tilsvarende rolle eller fra en regional HR-Manager/HR-Business Partner rolle har du medvirket til at udvikle og implementere tidssvarende, effektive og forretningsunderstøttende HR-processer og systemer. Du har dertil opbygget en solid erfaring med overenskomster og personalejuridiske forhold. 

Som person besidder du et smittende engagement og er 100% committet til alt du foretager dig. PASSION er en del af dit DNA. Derudover er din profil kendetegnet ved, at: 

  • Du evner at tænke strategisk, og samtidig er du en pragmatisk hands-on person, der mestrer eksekvering. 
  • Du er fagligt ambitiøs og nysgerrig, og du trives bedst i en organisation hvor ambitiøse mål og performance præger kulturen. 
  • Du har en naturlig gennemslagskraft på alle niveauer i organisationen. Dine interpersonelle kompetencer er veludviklede, og du formår at motivere organisationen og få den engageret i forestående forandringer.    
  • Du har en positiv livsindstilling, besidder et højt drive og fremstår vedholdende og løsningsorienteret. 
  • Du er selvstændig og robust, du hviler godt i dig selv og har en sikker og troværdig fremtræden. 
  • Du arbejder struktureret og trives i en dynamisk virksomhed. 
     

Dine muligheder

Du får store frihedsgrader, som følges af et stort ansvar og særdeles gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af en organisation, hvor sparring, vidensdeling, høj faglighed og professionelle løsninger er omdrejningspunktet. 
 
REKOM er en succesrig og kapitalstærk koncern med stabilt ejerskab. Der er kapital til at vælge de rigtige løsninger og kræfterne til at implementere dem. Kulturen i virksomheden er kendetegnet ved en uformel omgangstone, klare målsætninger og stor vilje til at gøre en forskel både internt og ude hos gæsterne.
 

Ansøgning

REKOM samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Lars Gaarde på telefon 21 21 00 94 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

REKOM er Nordens største nattelivskoncern, der ejer og driver flere end 200 barer, bodegaer og natklubber i seks lande. REKOM har en klar ambition om at være et skridt foran og med 6000 medarbejdere, der alle brænder for at give nattelivet stemning og sjæl på baggrund af nøje udtænkte barkoncepter, er det en ambition, man evner at indfri. I REKOM-familien bliver du del af et sjovt og stærkt fællesskab, du får attraktive medarbejderfordele og rig mulighed for udvikling og acceleration gennem REKOM Academy og forskellige talentprogrammer.   

Søg stillingen

09 / 2022