Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Missya – Salgs- og marketingkoordinator


Søg stillingen

Jonglerer du ubesværet mellem kreativitet og stringent planlægning? Så er det måske dig, vi har brug for. Til Missya søger vi en salgs- og marketingkoordinator, som går til opgaverne med en kreativ tilgang og er med til at skabe succes med vores online og offline markedsføring. Samtidig er du en haj til at holde styr på deadlines og sørge for, at alle ender mødes. Stillingen indebærer også en række administrative opgaver.   

 

Jobbet

Dit primære ansvarsområde bliver at drive udviklingen af Missya’ salgs- og marketingaktiviteter i tæt samarbejde med dine kolleger. Du udvikler, igangsætter og implementerer kampagner og sikrer, at tiltagene gennemføres til tiden og er i tråd med vores brandidentitet. 
 
Derudover vil dine arbejdsopgaver være: 
 
  • Salgsopfølgning på kunder 
  • Salgsmails til kunder 
  • Udarbejdelse af kataloger i InDesign 
  • Initiere og eksekvere SoMe tiltag
  • Ordrehåndtering 
  • Fakturering 
  • Salgsstatistikker og rapporter 
  • Udfyldelse af dataark 
 
Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse senest 1. juli 2019.
  

Personen

Du har nogle års erfaring fra en tilsvarende stilling, gerne fra modebranchen. Du kommer i dit daglige arbejde til at have en bred kontaktflade med kunder samt interne medarbejdere i og uden for afdelingen. Det er derfor vigtigt, at du er en stærk kommunikator og trives i en udadvendt rolle. For at få succes er det afgørende, at du arbejder struktureret og selvstændigt, og at du kan bevare overblikket i en hektisk hverdag. Vi arbejder i et højt gear men vægter samtidig højt, at der er en uformel atmosfære med plads til smil og godt humør. 
 
Iøvrigt kan man sige om dig at:  
 
  • Du har et højt drive og er meget energisk
  • Du arbejder selvstændigt og er proaktiv og initiativrig af natur 
  • Du er udadvendt, fleksibel og en teamplayer  
  • Du har en kreativ og kvalitetsbevidst tilgang til opgaverne 
  • Du har en god talforståelse 
  • Du har flair for de sociale medier  
  • Du behersker Officepakken, og har gerne kendskab til Navision og InDesign
  • Du er flydende i skriftlig og mundtlig dansk og engelsk 

 

Ansøgning

Missya samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Susanne Ovesen fra Missya på 9610 0020 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.  

Missya blev grundlagt i Danmark i 2003. MISSYA er et dansk mærke og er designet i Danmark og solgt i hele Skandinavien. Virksomheden er ejet af familierne Andrés (Tryde Andrés) og Høyer (Wunderwear A/S). Begge familier er lingeriforhandlere på det danske marked og har arbejdet med lingeri i mere end 80 år. MISSYA-navnet er en sammentrækning fra MISS YOU, og dette giver navnet en følelse af længsel efter mere “luksus i hverdagen”

Søg stillingen

04 / 2019
Missya