Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Lemvigh-Müller – SAP SD konsulent


Søg stillingen

Vil du stå i spidsen for at omsætte forretningskrav til bedst mulige IT-løsninger?
Lemvigh-Müller oplever succes i en spændende tid med fokus på nye investeringer, teknologier og digitalisering, samt flere større projekter. Derfor leder vi efter en dygtig SAP SD konsulent, der vil samarbejde tæt med kolleger i IT og med forretningen, hvor mulighederne er mange og indflydelsen er stor.

Understøt forretningens behov
Vi opererer i en kompleks verden med mange data, som integreres på tværs af forskellige systemer. Processerne understøtter bl.a. Wholesale, Retail, Produktion og B2B. Dine nye opgaver spænder derfor bredt — fra via customisering at understøtte de daglige processer i SAP til overvejelser om og indførelse af ny funktionalitet samt nye værktøjer og systemer relateret til SAP. Derudover deltager du også i forskellige projekter fra indledende igangsætning til løsningen er realiseret i drift. Ud over SD så er der, afhængigt af din erfaring og dine interesser, også rig mulighed for at customisere og supportere inden for andre områder i SAP. 
“Vi står over for en række spændende udviklingstiltag, hvor du i høj grad får indflydelse på, hvordan vi skal arbejde med SAP ERP i fremtiden,” fortæller IT-direktør Frederik Aakerlund.
Spil en vigtig rolle i deres agile IT-afdeling

Du indgår i et team af kompetente og selvdrevne IT-forretningskonsulenter, som udarbejder løsninger i tæt samarbejde med IT-udviklingsafdelingen og de forskellige forretningsområder. Vi følger Scrum-principperne så vidt muligt. Derfor arbejder vi med 14-dages sprints i et samarbejdsorienteret miljø, hvor vi diskuterer opgaverne i det enkelte team, og ud fra en helhedsorientering med kunden i centrum finder vi frem til de bedste løsninger. Desuden har vi et godt kollegialt miljø med plads til forskelligheder, humor og frihed under ansvar.

Er du den rette profil?

  • Der er flere indgange til stillingen, men vi forventer, at du har erfaring med customisering i SAP fra en lignende rolle i en større organisation eller som konsulent
  • Du har erfaring inden for SAP SD, samt et solidt kendskab til SAP generelt
  • Kendskab til SAP FI/CO og/eller MM er en fordel, men ikke et krav
  • Du er i stand til at arbejde med data i komplekse systemer og omsætte disse til velbeskrevne arbejdsgange
  • Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet i et Scrum-miljø, eller generelt har kendskab til agile metoder
  • Du kan både analysere udfordringer og udtænke løsninger, som kan realiseres i praksis
  • Du taler og skriver dansk, og du kan begå dig på engelsk
  • Som person er du initiativrig og handlingsorienteret. Du trives med at samarbejde på tværs af afdelinger i en dynamisk hverdag. Endelig er du hurtig til at sætte dig ind i en stor og kompleks forretning.

Vores tilbud til dig – et stærkt team, som samarbejder med hele organisationen 
Vi samarbejder med hele organisationen, og vi nyder stor support og faglig ekspertise fra alle vores kolleger i et godt kollegialt miljø, hvor vi udfordrer hinanden på hele tiden at søge de bedste løsninger. 
Vi tilbyder en udfordrende stilling i et professionelt miljø. Du får til huse i vores moderne kontormiljø i Herlev, men dine medarbejdere vil være spredt ud over forskellige Lemvigh-Müller lokationer, hvorfor din tilstedeværelse vil være påkrævet andre steder også. Der vil dog være begrænset rejseaktivitet i jobbet. 

Er du interesseret? 
Lemvigh-Müller  samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Lars Halsboe på telefon 24258808 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Lemvigh-Müller 
Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater. Læs mere på www.lemu.dk/om-os. 

Søg stillingen

09 / 2020
Lemvigh-Müller