Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Lemvigh-Müller – Salgsansvarlig leder til Stål hos Danmarks største stål- og teknikgrossist


Søg stillingen

Vil du med på en rejse, hvor du gør en markedsleder endnu stærkere gennem strategisk arbejde med vores værdikæde? Er du vores nye salgs ansvarlige leder, som:  
 
  • Gennem forretningsudvikling skaber øget vækst og commercial excellence i vores kerneområde?  
  • Leder et team af fagligt dygtige ledere og medarbejdere med stor brancheviden?  
  • Sætter dit fingeraftryk på vores fremtidige forretningsmodel ved at strømline vores salgsprocesser?  
 

Et team med stor viden   
Du kommer til at stå i spidsen for salgsafdelingerne Region Øst, Syd, Nord og Rustfrit. Her står 4 afdelingschefer og en flok medarbejdere klar med mange års erfaring fra branchen og en stor produktviden at dele ud af.   
 
Der hersker god stemning og kommunikationen er i øjenhøjde — og afdelingerne emmer af faglig stolthed. Den foretrukne lokation er hovedkontoret i Herlev, men vi har desuden salg, lager og logistik i Randers, hvorfor dette også er en mulighed for dig. På begge lokationer ser vi frem til at byde dig velkommen.  
 
Strategisk og taktisk forretningsudvikling  
Du får det overordnede kommercielle ansvar for region Øst, Syd, Nord og Rustfrit, hvor din opgave bliver at sikre commercial excellence gennem en strømlining af vores salgsprocesser.   
 
Sammen med vores kommercielle direktør står du for at fastlægge den kommercielle strategi, ligesom du også udvikler vores porteføljestrategi i samarbejde med markedschefer og logistik. Desuden vil du have et tæt samarbejde med vores tekniske division omkring salg af teknikprodukter til stålkunder.  
 
Med fokus på marked, logistik og salg, arbejder du strategisk med vores værdikæde og sikrer en endnu mere pro-aktiv tilgang til kundeportefølje, vareportefølje og organisationsudvikling i forhold til vores markeder. Det gør du konkret ved at:  
 
  • Deltage i markedsrelaterede aktiviteter, herunder kundeaktiviteter, kundemøder etc. 
  • Deltage i den kommercielle ledergruppe på tværs af organisationen  
  • Udarbejde afdelingens mål og planer inden for interne som eksterne markedsmæssige rammer og vilkår – og sikre, at alle når i mål gennem konkrete aktiviteter  
  • Afdække mulighed for krydssalg sammen med vores salgsdirektør for Industri  
 

Solid erfaring med salgsledelse  
Som leder går du op i at motivere, involvere og udvikle dine medarbejdere gennem synlig og værdibaseret ledelse. Som en ægte teamplayer formår du at samle dit team omkring dig, gå forrest og sikre, at alle er med.   
 
Samtidig tænker du holistisk, så marked, leverandører, konkurrenter og forretningen indgår i én symbiose — og du er en stærk kommunikatør, når dine tanker skal formidles på både strategisk og operationelt niveau.  
 
Desuden forestiller vi os at du:  
 
  • er en stærk og erfaren leder med en solid forankring i forretningsudvikling. 
  • er analytisk stærk med sans for detaljen 
  • evner at kommunikere på alle niveauer. 
  • har erfaring fra en lignende stilling — enten fra branchen, fra grossistledelse eller fra en større industrivirksomhed med egen produktion. 
  • solid erfaring med at drive commercial excellence. 
  • er kommercielt stærk og vant til at begå dig i en stor organisation med mange stakeholders 
  • har en akademisk baggrund, måske med en cand.merc. i bagagen  
 

Er du interesseret?   
Ønsker du at søge denne stilling, så klik på “Søg stillingen” nedenfor. Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Partner Lars Halsboe ved GML-HR, som forestår denne rekruttering på vegne af Lemvigh-Müller, på tlf. 2425 8808.   
 
Vi opfordrer både mænd og kvinder til at søge stillingen.   
 
Vi glæder os til at høre fra dig.   
 
Om Lemvigh-Müller A/S   
Lemvigh-Müller er Danmarks største stål- og teknikgrossist. Koncernen beskæftiger 1.200 medarbejdere, primært inden for salg, indkøb og logistik, fordelt på vores 24 lokationer rundt i landet. Lemvigh-Müller er Danmarks førende stålgrossist og har også landets mest omfattende tekniske produktprogram til el- og VVS-installationsbranchen, industrien samt byggeri og håndværk. Det består af mere end 300.000 varenumre, hvoraf mere end 100.000 er lagerlagte. I Lemvigh-Müller lægger vi stor vægt på vores værdier om at være Menneskelige, Kompetente, Engagerede og Nytænkende. Læs mere på www.lemu.dk/om-os   

Søg stillingen

10 / 2018
Lemvigh-Müller