Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Lemvigh-Müller – Project Manager, Commercial Excellence


Søg stillingen

Vil du være en del af et ambitiøst team, som ejer, driver og udvikler læringen i salgsorganisationen i industrisegmentet. Så kan Lemvigh-Müller tilbyde en nyetableret kommerciel rolle, hvor du vil være en væsentlig bidragsyder i at opbygge Lemvigh-Müllers Commercial Excellence aktiviteter.

Jobbet

Med reference til Head of Commercial Excellence vil du i denne nyetablerede stilling være hjørnestenen i at Commercial Excellence indarbejdes og forankres i salgsorganisationen. Det bliver dit ansvar, i tæt samarbejde med nærmeste leder og den øvrige organisation, at definere, etablere og optimere salgsprocesser. Du vil således være med til at påvirke og sætte agendaen for, hvordan salgsorganisationen fremadrettet struktureret arbejder med salget.

Du kan forvente at arbejde med:

  • Drive Commercial Excellence projekter på tværs af organisationen
  • Udvikle læringsplaner 
  • Udvikle succeskriterier for projekter
  • Opbygge kompetence-katalog
  • Implementere ny Commercial Excellence tool box 
  • Sikre at relevante systemer understøtter Commercial Excellence, fx CRM.

ComEx-teamet har også ansvaret for at implementere vundne udbud hos vore kunder, hvorfor du også vil have nogen berøring med dette.

Din profil

Du har en kommerciel uddannelse på bachelor-, kandidat- eller tilsvarende uddannelsesniveau. 
Du kommer med flere års erfaring fra en lignende rolle, hvor du har dygtiggjort din indenfor Commercial/Sales Excellence. Du har således opbygget en god forretningsforståelse og har gennemført flere projekter med gode resultater. 

Du taler og skriver engelsk og dansk fejlfrit og er rutineret bruger af Office-pakken.

Derudover kan man sige om dig, at du…

  • er resultatorienteret og ambitiøs 
  • er en troværdig samarbejdspartner
  • besidder et naturligt drive og gennemslagskraft
  • er kommerciel i tanke og handling

Dine muligheder

Du vil få en meget vigtig og bredt favnende rolle i en spændende virksomhed, hvor du vil arbejde i et fagligt ambitiøst miljø kendetegnet ved uhøjtidelig professionalisme, stort engagement og fokus på at skabe vækst og udvikling. Lemvigh-Müller er en succesrig og kapitalstærk koncern med stabilt ejerskab hvilket gør, at vi har mulighederne for at vælge de rigtige løsninger, og kræfterne til at implementere dem.

Ansøgning

Lemvigh-Müller samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Jakob Fallesen på telefon 22959240 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen.

Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater. Læs mere på www.lemu.dk/om-os.

Søg stillingen

02 / 2021
Lemvigh-Müller