Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Lemvigh-Müller – Indkøbs- og markedschef til rustfrit stål og metaller


Søg stillingen

Er du klar til at træde ind i en nøglefunktion i stålindustrien og sikre den strategiske ledelse og udviklingen af produktområdet rustfrit stål og metaller i Lemvigh-Müller?

 

Tag teten på vores forretningsudvikling

I denne rolle får du en central placering i stålindustrien, og samtidig får du muligheden for at tage over på et solidt område og bruge din brancheerfaring, forretningsindsigt og kundeforståelse til at forme og sætte dit præg på et vigtigt produktområde i stålindustrien.

 

Sæt retningen i tæt samarbejde med salg

Som indkøbs- og markedschef får du ansvar for et stærkt team med lang erfaring indenfor området. Hovedparten af teamet arbejder i Herlev, derfor vil det formentlig også være her, du får din base, selvom Kolding også er en mulighed afhængigt af din bopæl.

 

Du har fingeren på pulsen og ved, hvad der rører sig på markedet indenfor rustfrit stål og metaller. Helt konkret vil dine primære opgaver være, i tæt samarbejde med salgsorganisationen, at:

 

  • udvise stærke kompetencer inden for strategisk ledelse og forretningsudvikling
  • stå for sortimentsstyring og -udvikling
  • sikre den rette prissætning på vores produkter
  • styre markedsaktiviteterne
  • forhandle med leverandører og samarbejde med kunder
  • udvikle forretningen gennem strategisk ledelse.

 

Bliv en del af ledelsen indenfor stål i Lemvigh-Müller

Foruden ledelse af dit eget team vil du også indgå i andre ledelsesteams. Blandt andet vil du arbejde sammen med vores fire andre indkøbs- og markedschefer og bliver dermed en del af et tværorganisatorisk samarbejde i en stærk virksomhed.

 

Har du evnen til at lede og udvikle dit ansvarsområde?

For at blive en succes i denne stilling skal du mestre balancen mellem indkøb og salg. Derfor opererer du med sikker hånd indenfor feltet Marked, Salg og Logistik.

Derudover får du brug for din solide kundeforståelse, din evne til at opbygge relationer og dit drive for at flytte vores forretning fremad. Du evner at holde fast i målet og drive omsætningen og ikke mindst området selvstændigt.

 

For at kunne gøre dette forventer vi, at du har:

  • +5 års erfaring fra en lignende stilling, fx som indkøbschef, men det kan også være, du har arbejdet som salgschef og nu har lyst til at sidde på den anden side af bordet
  • solid erfaring fra stålbranchen og en stærk forretningsforståelse samt kan drive prissætningen på vores produkter
  • erfaring med ledelse af medarbejdere og evner at uddelegere, koordinere og motivere.

 

Ansøgning eller spørgsmål?

Lemvigh-Müller samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte partner Lars Halsboe på telefon +45 24 25 88 08 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Ansøgninger behandles løbende. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” nedenfor.

 

Om Lemvigh-Müller

Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater. Læs mere på www.lemu.dk/om-os.

Søg stillingen

09 / 2019
Lemvigh-Müller