Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Lemvigh-Müller – Forretningsorienteret økonomichef – sæt retningen for vores økonomistyring


Søg stillingen

Så grib chancen for at sætte dit stempel på vores organisation og understøt forretningen med en fremadskuende økonomistyring, der udnytter den fulde værdi af rolling forecast.

Optimer vores økonomifunktion

Med reference til vores CFO og tæt kontakt til direktionen, har du det daglige ansvar for Lemvigh-Müllers økonomifunktioner. Du leder, motiverer og udvikler områdets 34 medarbejdere i afdelingerne Business Controlling, Regnskab, Kreditor- og Debitor-håndtering.

Som økonomichef får du ansvar for organisationsudvikling og optimering af forretningsprocesser. Du omsætter strategier til forretningsplaner og indsatser, der optimerer vores arbejde og sikrer, at vi maksimerer vores overskud.

Derudover vil dine arbejdsopgaver inkludere, at du:

  • er ansvarlig for intern regnskabsrapportering, herunder udarbejdelse af månedsrapport og rolling forecast
  • understøtter hele værdikæden med rapportering og analyser fra Business Controlling
  • udvikler vores organisation og medarbejdere til at understøtte vores økonomiske strategi, rolling forecast mv.
  • kvalitetssikrer afdelingernes afstemningsopgaver og analysearbejde
  • sikrer rentabel vækst og holder dig orienteret om branche- og markedsudvikling
  • håndterer eksterne interessenter så som revision, kreditforsikringsinstitutter m.m.
  • leder indsatsområder indenfor arbejdskapitalforbedringer

 

En vigtig sparringspartner

Som sparringspartner for direktionen kan du se frem til at blive en del af en virksomhed, der investerer stort i digitalisering og gerne vil forandring. Med din økonomiske ekspertise skaber du de bedste rammer for udvikling og sætter dit præg på vores forretning.
 

Stærk teoretisk og praktisk ballast inden for økonomi

Som person er du motiveret af at lede og udvikle dine medarbejdere. Du evner at skabe resultater i teams og på tværs af enheder, og med stærke analytiske kompetencer kobler du tal og forretningen sammen. Derudover forventer vi, at du:

  • har erfaring med ledelse af en større økonomifunktion, herunder finans, debitor, kreditor mv.
  • har relevant erfaring med intern rapportering og rolling forecast, herunder har du stærke IT-kompetencer inden for ERP (gerne SAP) og BI.
  • Lemvigh-Müller aflægger regnskab efter ÅRL, men kendskab til IFRS er en fordel.

 

Er du interesseret?

Lemvigh-Müller samarbejder med GML-HR A/S om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner Lars Halsboe på +45 2425 8808 for yderligere uddybning af stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “søg stillingen” nedenfor.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

Søg stillingen

01 / 2020
Lemvigh-Müller