Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Lemvigh-Müller – Erfaren og innovativ salgsdirektør industri


Søg stillingen

Kan du få en velsmurt maskine til at performe endnu bedre og sikre fortsat lønsom udvikling? Så er du måske vores nye salgsdirektør med ansvar for industrisegmentet.
 
Med et potentielt marked på godt og vel 20.000 danske industrivirksomheder, der er storforbrugere af tekniske artikler, værktøj, befæstelse, forbrugsartikler og værnemidler, har du som salgsdirektør for industrisegmentet hos Lemvigh-Müller nærmest uendelige muligheder for at udvikle salget.
 
Vores varesortiment omfatter mere end 300.000 varenumre indenfor tekniske artikler, el tekniske komponenter, rustfrit stål og metaller, som tilsammen er omdrejningspunktet for at udnytte muligheden for at drive mersalg, nysalg og krydssalg der styrker Lemvigh-Müllers position som totalleverandør til den danske industri.
 
Du skal gøre succesen større 
Du starter ikke fra scratch – vi har trods alt været i arbejdstøjet i mere 170 år, og industrisegmentet, som du bliver ansvarlig for, er Lemvigh-Müllers største forretningsenhed. Vi er solidt positioneret i markedet, kundeporteføljen er stor, og du kommer til at stå i spidsen for en topmotiveret og velsmurt salgsorganisation, der har stor viden om produkterne og de brancher, vi handler med og ikke mindst har lyst til at lære nyt.
 
Du behøver derfor ikke kunne kende den ene svejsetråd fra den anden eller være på fornavn med hver eneste gevindventil, flowsensor eller trykluftsslange. Din opgave er at gøre succesen større, og det er derfor mere afgørende, at du er kommercielt stærk, at du er en motiverende leder, og at du har solid erfaring med forretningsudvikling.
 
Vi forestiller os, at du – 
  • Evner at udfordre status quo i forhold til at styrke, udvikle og forny salget til industrien.
  • Har den holistiske brille på, så du altid har blik for, hvad dine nyskabende ideer betyder i forhold til den overordnede forretningsstrategi, den øvrige salgsorganisation og andre interne stakeholders som Logistik og Marked samt leverandører og konkurrenter. 
  • Har talegaverne i orden og rager op i kontorlandskabet som en synlig og inspirerende leder. Det gælder både i forhold til dine egne medarbejdere, der er organiseret i tre regionale afdelinger, og i forhold til resten af organisationen.  
  • Lader dig begejstre af salgsprocessen, fejrer succeserne og bruger motivation som ledelsesværktøj  
  • Går forrest og får hele teamet med, når de aftalte planer og KPI’er skal eksekveres. 
  • Helt naturligt tænker digitale salgskanaler ind i den overordnede salgsstrategi og griber digitaliseringens muligheder til at skabe resultater nu og her – og sikre konkurrencedygtighed i fremtiden. 
  • Kommer fra en lignende stilling, enten fra en grossistvirksomhed eller fra en større industrivirksomhed med egen produktion, og har solid erfaring med både operationel og taktisk salgsledelse. 
  • Arbejder tæt sammen med vores salgsdirektør for stål om krydssalg og mersalg af tekniske artikler til industrisegmentet indenfor stål, rustfrit stål og metaller. 
  • Udover en velassorteret kommerciel værktøjskasse også har en akademisk uddannelse med i rygsækken, måske en cand.merc.
 
Kontor i Herlev eller Kolding – synlig i hele landet 
Du vælger selv, om dit nye kontor skal være i vores domicil i Herlev eller i Kolding.  
Du skal være indstillet på at deltage i kundemøder og -aktiviteter rundt om i landet. Med jævne mellemrum skal du rundt til de tre salgsafdelinger, du står i spidsen for, og du skal deltage i interne møder og aktiviteter rundt om i Lemvigh-Müller, der er fordelt på 25 lokationer. Du indgår fx i salgsorganisationens kommercielle ledergruppe, og du skal arbejde tæt sammen med bl.a. vores markedsorganisation, logistikorganisation og ståldivision.  
  
Er du interesseret? 
Send din ansøgning, CV og evt. andre bilag ved at klikke på ‘Søg stillingen’ nedenfor. Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater. Startdato efter aftale – og hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lars Halsboe på tlf. 24 25 88 08. Han er partner hos GML-HR, som står for rekrutteringen på vegne af Lemvigh-Müller.  
 
Vi opfordrer både mænd og kvinder til at søge stillingen. 
 
Om Lemvigh-Müller 
Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater. Læs mere på www.lemu.dk 
 

Søg stillingen

03 / 2019
Lemvigh-Müller