Lemvigh-Müller – Ekstern salgskonsulent


Søg stillingen

Vil du være en af Lemvigh-Müllers frontpersoner og har du lyst til dagligt at møde vores kunder, på deres arbejdsplads? Vil du væres med til at sikre at Lemvigh-Müller er den bedste forretningspartner og lave værdibaserede løsninger til kunderne? Så er her en spændende mulighed for at blive en del af vores professionelle salgsstyrke.  

Salgskonsulent inden for forbrugsvarer, tekniske produkter og personlige værnemidler. 

Det er essentielt, at du forstår vores kunders forretning, så du ud fra vores koncepter og produktprogram kan skræddersy de bedste og mest værdiskabende løsninger til kunden. Du skal således selvstændigt planlægge salgsindsatsen til potentielle og kendte kunder.

Du samarbejder med de regionale kollegaer, øvrige kollegaer i organisationen og udvalgte kompetence afdelinger om at finde de rigtige tekniske løsninger til kunderne. 

Dit virke er ude hos vores kunder, i tidsrummet kl. 7.00-15.00. Du får kontorplads på hovedkontoret i Herlev, hvor du typisk arbejder om fredagen. Du arbejder nysgerrigt og direkte sammen med vores eksisterende armeringskunder, hvor du udbygger og vedligeholder relationen.

Jobbet kræver du er opsøgende og arbejder struktureret med en pipeline af potentielle nye kunder. Dette sker succesfuldt gennem et effektivt samarbejde med afdelingens interne sælgere, andre forretningsområder i Lemvigh-Müller og via vores organisatoriske snitflader.     

Mere konkret betyder det, at du: 

  • Planlægger og gennemfører kundemøder hos både eksisterende og nye kunder 
  • Vurderer og igangsætter individuelle indsatser på kundeporteføljen  
  • Identificerer løsninger med udgangspunkt i kundernes specifikke behov og går efter at være en værdiskabende samarbejdspartner 
  • Fastholder og udbygger relationer i området gennem en aktiv salgsindsats 
  • Etablerer attraktive samhandelsaftaler 
  • Booker møder og laver besøgsrapporter i vores CRM-system (Salesforce) 

Proaktiv, løsningsorienteret og et stort netværk.

Vi ser gerne at du kommer fra en lignende stilling, hvor du har et stort og aktivt netværk, som du har vedligeholdt gennem flere år. Du har en teknisk eller håndværksmæssig uddannelse og har arbejdet inden for eller i nært samarbejde med entreprenørbranchen.

Vigtigst er det, at du har et naturligt drive og at du kan se muligheder frem for begrænsninger. Du skal være klar på at finde en løsning til enhver udfordring. Det mærker vi og vores kunder gennem din proaktive tilgang til arbejdet, hvor du er idéskabende i din opgaveløsning og hvor du arbejder vedholdende med kunden – indtil du kan aflevere den rigtige løsning. 

Du arbejder struktureret og kender vigtigheden af at levere de rette oplysninger til kontoret, så dine kollegaers arbejde og dermed løsningen til kunden, er ordentlig og gennemarbejdet.  

En unik mulighed i en professionel og fagligt ambitiøs koncern.

Vi tilbyder dig en unik mulighed for at blive en del af Danmarks førende teknik og stål grossist, hvor du vil komme til at arbejde i et fagligt ambitiøst miljø kendetegnet ved uhøjtidelig professionalisme, stort engagement og naturligt fokus på at skabe vækst og udvikling. Hertil kommer en succesrig og kapitalstærk koncern med tid til at vælge de rigtige løsninger og kræfterne til at implementere dem. 

Du bliver en del af en koncern, hvor der er tid til at vælge de rigtige løsninger og kræfterne til at implementere dem. Virksomhedskulturen er kendetegnet ved en uformel omgangstone, et naturligt fokus på vækst og en stor vilje til at gøre en forskel både internt og hos kunderne.  

Ansøgning

Ser du denne mulighed som et naturligt næste skridt i din karriere, så send din ansøgning og CV via ’Søg Stillingen’. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Lemvigh-Müller samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte konsulent hos GML-HR, Lone Tørnes Andersen på telefon 2279 2119 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt.  

Du kan læse mere om Lemvigh-Müller på www.lemu.dk. 

Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater. 

Søg stillingen

05 / 2021