Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Lemvigh-Müller – Dynamisk Business Controller


Søg stillingen


Er du vores nye forretningsorienterede sparringspartner, som brænder for at omsætte analyser til indsigt og handling? 

 

Jobbet

Med base i Kolding vil du være den daglige og tætte sparringspartner og for vores markeds- og indkøbsorganisation og få rig mulighed for at sætte dit fingeraftryk på vores udvikling. Du bliver en del af det ambitiøse og dedikerede controller team på 6 personer, som dækker en samlet omsætning på ca. 7 mia. kr.

Som Business Controller for markeds- og indkøbsorganisationen vil du få en spændende og afvekslende hverdag, hvor du vil arbejde både strategisk og operationelt. 

Den daglige support vil bestå af analyser og rapporter på bl.a. leverandør profitabilitet, indkøbsbesparelser, opfølgning på leverandørbonus, support i forbindelse med årsforhandlinger med leverandører etc. Derudover vil controlleren skulle drive den kvartalsvise forecast proces for området samt udarbejde månedlige omkostningsopfølgninger. 

Sideløbende hermed vil du også blive en vigtig sparringspartner i udarbejdelsen af business cases i forbindelse med langsigtede og strategiske projekter. Du får vigtige roller både som dygtig formidler samt konstruktiv og proaktiv sparringspartner. Du vil således også blive involveret i et stort indkøbsprojekt, som vi står overfor.
 

Personen

Uddannelsesmæssigt har du en baggrund som cand.merc., cand.oecon., HD eller lignende. Du har min 5 års erfaring som Business Controller, eller måske sidder du i dag med lignende ansvar i en revisionsvirksomhed og længes efter at komme tættere på den daglige forretning. 

Som person er du analytisk stærk og har en naturlig interesse for at forstå den forretning, som du skal supportere.

Du er en dygtig kommunikator, der forstår at tilpasse dit budskab til din målgruppe, og du besidder evnen til at involvere og motivere dine omgivelser til at sætte nye ambitiøse mål. 

Du motiveres af tæt og konstruktivt samarbejde og af at kunne og have lyst til at sætte dit eget præg på en ambitiøs udviklingsrejse.  
 

Dine muligheder

Du får en unik mulighed for at blive en del af en spændende virksomhed, hvor du vil komme til at arbejde i et fagligt ambitiøst miljø kendetegnet ved uhøjtidelig professionalisme, stort engagement og fokus på at skabe vækst og udvikling. Lemvigh-Müller er en succesrig og kapitalstærk koncern med stabilt ejerskab, hvilket gør at vi har mulighederne for at vælge de rigtige løsninger, og kræfterne til at implementere dem.
 
Du får store frihedsgrader, som følges af stort ansvar og særdeles gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af en salgsorganisation, hvor sparring, videndeling, høj faglighed og professionelle løsninger er omdrejningspunktet. Kulturen i virksomheden er kendetegnet ved en uformel omgangstone, klare målsætninger og stor vilje til at gøre en forskel både internt og ude hos kunden. 
 

Ansøgning

Lemvigh-Müller samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Lars Halsboe på telefon 2425 8808 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater. Læs mere på www.lemu.dk/om-os. 

Søg stillingen

01 / 2021
Lemvigh-Müller