Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

JYSK – Team Leader Vedligeholdelse


Søg stillingen

 

JYSK har Nordens største fuldautomatiske distributionscenter i Uldum, som ligger centralt i trekantområdet, kun 30 minutter fra hhv. Aarhus, Herning, Kolding og Billund. 

 

Distributionscenteret står for den daglige levering af varer til JYSK butikkerne i Danmark, Norge, Holland, England og Irland, samt onlineleverancer til de samme lande.  Fra distributionscentret i Uldum leverer JYSK desuden varer til franchisebutikkerne over det meste af verden. 

 

Distributionscentret er netop færdig med en større udvidelse, som har øget kapaciteten til ca. 1.300.000 m3 udgående gods pr. år.

 

Som Team Leader Vedligeholdelse bliver du en vigtig spiller i den fortsatte optimering, udvikling og vedligeholdelse af distributionscentrets automatiske anlæg. 

 

Jobbet

Med reference til den tekniske chef, og som en del af drift-ledergruppen, bliver du ansvarlig for al tekniske vedligeholdelse af distributionscentrets fuldautomatiske anlæg. Dit overordnede ansvarsområde vil være at sikre, at distributionscentret altid vil være i stand til at levere varerne ud til butikkerne.

 

Derudover vil dine ansvarsområder være:

  • Ledelse af et team på 18 medarbejdere (elektrikere, smede og andre tekniske medarbejdere)
  • Aktivt samarbejde med drift-ledergruppen via ugentlige møder
  • Udarbejde vedligeholdelsesstrategien
  • Planlægge bemandingen
  • Koordinere, følge og udvikle vedligeholdelsesplanen
  • Sikre og fastholde høj produktivitet
  • Diverse projektopgaver
  • Udvikle og fastholde en motiveret og professionel organisation
  • Lede og agere ud fra JYSK Values og Leadership 

 

Personen

Vi forventer, at du kommer med enten en relevant teoretisk eller praktisk baggrund, gerne indenfor el eller mekanik. Derudover har du en solid ledelseserfaring, således du evner at samle dit team, så alle arbejder mod et fælles mål. 

Du er proaktiv af natur, resultatorienteret, og ikke bange for at udfordre “as is”. 

 

Derudover forventer vi, at:

  • Du har solid erfaring med at lede en tekniske afdeling
  • Du har erfaring med vedligeholdelse af anlæg
  • Du kan arbejde med optimering af processer og deltage i projekter
  • Du kan arbejde med KPI opfølgning
  • Du er samarbejdsorienteret og kan erfaringsudveksle på alle niveauer
  • Du er flydende på dansk og engelsk

 

Dine muligheder

Du vil få en central rolle i en spændende virksomhed, med direkte indflydelse på resultaterne og hvordan processer udformes. Du vil også få mulighed for personlig udvikling i en virksomhed med internationalt perspektiv.

 

Ansøgning

JYSK samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte konsulent Martin Eriksen på +45 3133 8229 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Ansøgninger behandles løbende. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” nedenfor.

Søg stillingen

06 / 2019
JYSK