Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Imerco – IT-chef til Nordens største isenkramkæde


Søg stillingen

Imerco søger en ambitiøs og dygtig IT-Chef med domicil på hovedkontoret i Herlev, som igennem god ledelse og udpræget forretningsforståelse skal stå i spidsen for udvikling og drift af IT-systemer og processer.

Jobbet

Kundernes indkøbsmønstre ændrer sig – det stiller store krav til IT-løsningerne i detailhandel, og du bliver overordnet ansvarlig for at sikre denne udvikling, så Imerco er rustet til fremtiden. Du har ansvaret for at levere de bedste IT-løsninger til alle dele af virksomheden.

Imerco har et komplekst systemlandskab med NAV 2009 som ERP-system og mange omkringliggende systemer. E-commerce er i kraftig vækst og har høj prioritet og Imerco har en veldefineret omnichannel strategi. Imerco er blandt de fem finalister til E-handelsprisen i kategorien ”Årets bedste omnichannel-virksomhed 2020” .

Du får ansvaret for et team på 13 medarbejdere, som hver især har ansvaret for sit eget område indenfor den IT-tekniske del af virksomheden, som tilsammen har til opgave at møde den moderne forretnings behov, når det kommer til IT.

Med reference til virksomhedens CFO bliver du en del af ledergruppen og du får en vigtig rolle med stor mulighed for at præge udviklingen og beslutningerne.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • I samarbejde med relevante interessenter udarbejde og eksekvere på Imercos IT strategi
  • Være ansvarlig for udarbejdelse og eksekvering på roadmap for de næste 5 års IT-udvikling i Imerco
  • Styring og prioritering af interne og eksterne IT-ressourcer og projekter
  • Ledelse af IT-afdelingens personale
  • Sparring, samarbejde og samspil med virksomhedens øvrige afdelinger med henblik på at identificere IT-relaterede udfordringer og behov

 

Personen

Vi søger dig, der er dygtig og ambitiøs. Du er udviklingsorienteret, har en stærk forståelse for at drive detailhandel i en moderne verden hvor webshop og omnichannel har høj prioritet. Du motiveres af- og har lysten til at være en vigtig spiller på denne rejse hos Imerco.

Du har sikkert en relevant IT-uddannelse, men vigtigst er det, at du har et stærkt IT-fagligt fundament, erfaring med ledelse, kan tænke strategisk og har et forretningsmæssigt mindset.

Du…

  • har ledelseserfaring fra ledelse af en IT-afdeling eller IT-projekter og meget gerne ERP-transformation
  • har en god forretningsforståelse både operationelt, taktisk og strategisk – meget gerne med udgangspunkt i detailhandlen
  • er handlekraftig og trives i et ambitiøst miljø, hvor det går stærkt og hvor mål og daglig performance præger kulturen
  • udviser sence of urgency og stor eksekveringsevne
  • har en vindende personlighed og en sikker fremtræden, der giver troværdighed og respekt
  • har humor og et godt glimt i øjet, da vi tror på god energi mellem mennesker

 

Vi søger dig, der kan og tør give modspil og udfordre. Du stiller høje krav til dig selv, dine medarbejdere og dine samarbejdspartnere i organisationen.

Dine muligheder

Ligesom dig stiller vi store krav og ambitionerne er høje, men til gengæld tilbyder Imerco et spændende job i en branche hvor to dage aldrig er ens, og hvor du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen.

Ansøgning

Imerco samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Hanne Puggaard på telefon 4035 6931 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

Imerco A/S er Danmarks og Skandinaviens største isenkramkæde med mere end 160 butikker fordelt over hele landet og en årlig butiks- og onlineomsætning inklusive moms på ca. 1,75 mia. kr. Derudover driver Imerco en af Danmarks største kundeklubber, Imerco+, med over 1 mio. medlemmer.

 

 

Søg stillingen

09 / 2020
Imerco