Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Imerco – Head of E-commerce


Søg stillingen

Imerco søger en ambitiøs og dygtig Head of E-commerce til hovedkontoret i Herlev, som skal løfte Imerco.dk’s omsætning og styrke den kommercielle sammenhæng mellem de fysiske butikker og Imerco+. Med fokus på markant vækst er du en ansvarlig spiller i organisationen og har en vigtig rolle i at sikre Imercos position på markedet.

 

Jobbet

Som Head of E-commerce er du ansvarlig for den kommercielle udvikling af Imerco.dk. Du skal med andre ord drive et at de mest centrale områder indenfor Imercos vækststrategi.

Du er ansvarlig for planlægning og eksekvering af digitale kampagner og driften af Imercos digitale kanaler. Udover den kommercielle udvikling af imerco.dk deltager du som kravstiller til udviklingen af vores e-commerce platform.

Som Head of e-commerce udarbejder du den strategi, der skal sikre, at vi når vores mål.

 

Dine primære opgaver bliver:

  • Udarbejde og eksekvere plan for markant løft af Imerco.dk’s omsætning  
  • Optimering af performance på trafik, konvertering og brugeroplevelser 
  • Sikre at kampagner bliver korrekt eksekveret i online kanaler og på websitet 
  • Udvikling og motivering af e-commerce teamet.
  • Optimere arbejdsprocesser omkring e-commerce så som vareberigelse, SEO og søgning. 
  • Sikre nødvendig rapportering til nærmeste leder og resten af organisationen

 

Du er leder for et mindre team af medarbejdere, som hver især har ansvaret for sit eget område i den digitale del af virksomheden, og som alle har en fælles interesse for at skabe de bedste købsoplevelser for Imercos kunder.

Med reference til virksomhedens CCO er du en del af det kommercielle ledelsesteam, som du i det daglige arbejder tæt sammen med. Vi har en vision om sammen at flytte Imerco til nye højder indenfor e-commerce, omnichannel branding og service.

 

Personen

Vi søger dig, der er dygtig og ambitiøs! En udviklingsorienteret ildsjæl med en stærk forretningsforståelse, som kan og har lysten til at løfte den digitale omsætning hos Imerco.

 

Måske har du en relevant uddannelse, men vigtigst er det, at du har relevant erhvervserfaring, et ukueligt drive og et stærkt kommercielt mindset.

 

Du…

  • har en god forretningsforståelse både operationelt, taktisk og strategisk
  • er handlekraftig og trives i et ambitiøst miljø, hvor det går stærkt og hvor mål og performance præger kulturen
  • har stort eksekveringsgen
  • arbejder analytisk og datafokuseret
  • har høje standarder og en detaljegrad, der gør, at du ikke går på kompromis med kvalitet
  • har en vindende personlighed og en sikker fremtræden, der giver troværdighed og respekt
  • har humor og et godt glimt i øjet, da vi tror på god energi mellem mennesker

Vi søger dig, der kan og tør give modspil og udfordre. Du stiller høje krav til dig selv, dine medarbejdere og dine samarbejdspartnere i organisationen.

Ledelseserfaring er en fordel, det vigtigste er dog, at du brænder for e-commerce og formår at motivere og engagere mennesker omkring dig.

 

Dine muligheder

Ligesom dig stiller vi store krav og ambitionerne er høje, men til gengæld tilbyder Imerco et spændende job i en branche hvor to dage aldrig er ens, og hvor du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen.

 

Ansøgning

Imerco samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Konsulent hos GML-HR Mie Reenberg på telefon 41136000 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

Imerco A/S er Danmarks største isenkramkæde med mere end 175 butikker fordelt over hele landet og en årlig butiksomsætning inklusive moms på ca. 1,5 mia. kr. Derudover driver Imerco en af Danmarks største kundeklubber, Imerco+, med mere end 1 mio. medlemmer samt en webshop, imerco.dk, som er i rivende udvikling. 

 

 

Søg stillingen

11 / 2019
Imerco