Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Imerco – Business Controller til Nordens største isenkramkæde


Søg stillingen

Nordens største isenkramkæde ønsker at styrke økonomistyringen og søger derfor en ny business controller til en spændende stilling på hovedkontoret i Herlev.
 

Jobbet
Dit arbejdsområde er koncentreret omkring økonomi og opfølgning i butikkerne, så de får optimale vilkår til at træffe de rigtige beslutninger. Dermed er det din rolle, på baggrund af data, at hjælpe dem til at drive en god og sund forretning. 

Udover at få et stort ansvar i forbindelse med den løbende opfølgning, vil dine opgaver blandt andet omfatte følgende:

•    Salgscontrolling og support til salgsdirektør
•    Budget og forecast
•    Deltage ved implementering af ny budgetteringsproces og nye værktøjer
•    Opfølgning på månedsregnskaber
•    Budgettering, planlægning og analyse
•    Ad hoc analyser til ledelsen

Du får direkte reference til Imercos CFO og bliver en del af et dynamisk økonomiteam. 
 

Personen
Vi søger dig der er ambitiøs, kvalitetsbevidst og ærekær. Du elsker at strukturere store datamængder, og er dygtig til at præsentere budskaber på alle niveauer i organisationen.
Du tager gerne imod nye udfordringer, og trives i et dynamisk arbejdsmiljø i en branche hvor to dage aldrig er ens. 

Derudover forestiller vi os følgende om dig:

•    Du har erfaring med salgscontrolling og økonomistyring fra detailhandel
•    Du har en videregående uddannelse
•    Kendskab til Navision er en fordel

Du arbejder direkte sammen med Imercos BI-specialist, og forventes således ikke at være erfaren omkring Business Intelligence systemer  
 

Dine muligheder
Imerco tilbyder dig et spændende job i en ambitiøs virksomhed hvor der er fokus på humor, sammenhold og fælles ansvar for levering af resultater, og dette i en uformel tone.

Derudover tilbyder Imerco:

•    Løn efter kvalifikationer
•    Personlig udvikling
•    Personalerabatter
•    Kantineordning og sociale tiltag
•    Pensionsordning og Sundhedsforsikring 
 

Ansøgning
Imerco samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Konsulent hos GML-HR Mie Reenberg på telefon 41136000 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

Imerco A/S er Danmarks og Skandinaviens største isenkramkæde med mere end 160 butikker fordelt over hele landet og en årlig butiks- og onlineomsætning inklusive moms på ca. 1,75 mia. kr. Derudover driver Imerco en af Danmarks største kundeklubber, Imerco+, med over 1 mio. medlemmer.

Søg stillingen

09 / 2020
Imerco