Heidelberg Materials – HR Manager


Søg stillingen


Forandring – Omstilling – Udvikling

Er du klar til at tage ansvaret for HR i en produktionsvirksomhed, som er i gang med en spændende omstillingsproces?

Trives du i en rolle, som veksler mellem ’hands-on’ og strategiske HR-indsatser, hvor du dagligt kan understøtte og påvirke udviklingen?

Betyder det noget for dig at arbejde i en virksomhed med stærke værdier og en klar politik i forhold til bæredygtighed og miljø?

Så kan det være dig, vi søger som HR Manager til Heidelberg Materials i Tinglev.

Mød Heidelberg Materials 

Heidelberg Materials producerer, udvikler og leverer betonelementer til bolig- og industribyggerier, infrastruktur, kommercielle og offentlige faciliteter. I Danmark indgår Heidelbergs vægelementer og andre betonelementer i flotte boligområder, erhvervsejendomme, landbrugsbygninger, stadions og P-huse.

Elementerne produceres på fabrikken i Tinglev, der er Danmarks største enkeltstående betonelementfabrik.

Heidelberg Materials arbejder innovativt og værdiskabende, med ambitioner om at levere optimale løsninger til kunderne! Virksomhedens forretningsgrundlag er bygget op omkring fire værdier – Sikkerhed, Troværdighed, Dygtighed og Værdiskabelse.

Virksomheden i Danmark er i gang med en spændende omstillingsproces, hvor der bl.a. er fokus på interne processer, markedsudvikling og den grønne omstilling. HR spiller en central rolle i denne proces.

Tag ansvar for HR og bidrag til udviklingen

Som HR Manager får du det overordnede ansvar for at lede og udvikle virksomhedens HR-funktion. Du bliver nøglekontaktperson mellem ledelse og medarbejdere, hvor du skal bidrage til at skabe en velintegreret og motiveret arbejdsstyrke.

Du skal desuden sikre, at virksomheden har de rette medarbejdere, de rette kompetencer og et stabilt operationelt fundament. Du skal være indstillet på, at stillingen veksler mellem operationelle, taktiske og strategiske opgaver.

HR har været, og vil også fremadrettet være, kraftigt involveret i den igangværende transformationsproces. Det er vigtigt, at du understøtter processen ved at være særdeles involveret, både i forhold til ledergruppen og de timelønnede.

Du får reference til den nordiske HR Director, med stiplet reference til den danske CEO. Ansvarsområdet kan sammenfattes i følgende områder:

  • HR-ledelse og strategisk planlægning
  • Rekruttering og talentudvikling
  • Personaleadministration
  • Træning og udvikling
  • Medarbejderrelationer
  • HR-rapportering
  • Politik og lovgivning
  • Ledergruppearbejde
  • Deltage i HR projekter i den nordeuropæiske organisation – operationelt, taktisk og strategisk.

 

Det er vigtigt at du finder den rette balance i forhold til driften i Danmark, og på koncernplan i den nordiske HR-gruppe.

Der er ledelse af fire medarbejdere, som arbejder med HR, administration og reception.

Arbejdsstedet er på fabrikken i Tinglev.

Erfaring og engagement

Du er teoretisk velfunderet og kommer med solid erfaring med alle aspekter af HR-faget, samt ledelse af HR–teams.

Du er hurtig til at sætte dig ind i forretningen, forstå den strategiske retning og de aktuelle udfordringer, med henblik på at omsætte indsigterne til forretningsunderstøttende HR-initiativer. Dette fordrer evnen til at tænke strategisk, men i endnu højere grad at kunne eksekvere, herunder trives med hands-on aktiviteter og sparring med alle organisatoriske lag.

Derudover vil følgende være vigtigt:

  • Dyb forståelse af arbejdsretlige lovgivninger og HR-Best practice
  • Gode ledelses- og kommunikationsevner.
  • Erfaring med analyse af HR-data og præsentation af resultater.
  • En professionel tilgang til HR-aktiviteter, og evnen til at bidrage til at udvikle og effektivisere disse.
  • Erfaring fra en organisation med både funktionærer og timelønnede.
  • Erfaring fra større koncern med HR-kollegaer i flere forretningsenheder og lande vil være en fordel.

Du har en moden og troværdig fremtoning, og træder naturligt ind i rollen som betroet rådgiver for ledelsen, omkring konkrete problemstillinger og udvikling af organisationen.

Du evner at inspirere og motivere dine ledelseskolleger til, at bedrive god ledelse qua dine veludviklede sociale kompetencer og gode kommunikationsevner. 

Du er ambitiøs, udviklingsorienteret og beslutningsdygtig, med lysten til at videreudvikle HR-indsatsen og fortsætte med, at professionalisere HR-aktiviteterne. Du skal således kunne drive forandringer, herunder håndtere udfordringer på en konstruktiv og fremadrettet facon, hvilket er essentielt for succes.

Du er fortrolig med dansk og engelsk på forhandlingsniveau. Tysk vil være en stor fordel, da der er mange tysktalende medarbejdere på fabrikken. Hvis ikke du er fortrolig med tysk, skal du være indstillet på at lære det hurtigt.

Grib muligheden og kom med på holdet

Du kommer til at arbejde i en dynamisk, ambitiøs og veldrevet virksomhed, som er i gang med en spændende omstillingsproces, hvor HR spiller en essentiel rolle med direkte påvirkning på proces og resultater.

Du bliver en del af en nordisk HR-organisation, med et stærkt fagligt niveau. Du vil opleve et uhøjtideligt miljø, og en driftig kultur, præget af åbenhed og en ligefrem omgangsform.

Du bliver en del af en dedikeret organisation med ledere og specialister, som dagligt arbejder på at fremstille og levere kvalitetsstærke betonelementer til nutidens byggerier.

Du får stort ansvar og en stilling, hvor du selv har indflydelse på at præge jobbets indhold. Der vil være en grundig onboarding som sikrer, at du hurtigt får fodfæste fagligt og kollegialt. Der er gode og fleksible ansættelsesforhold.

Heidelberg Materials samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Ser du denne jobmulighed som et naturligt næste skridt for dig? Så send din ansøgning og CV via ’Søg Stillingen’. Viholder løbende samtaler ogansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Du er velkommen til at kontakte Partner Søren Laigaard-Andersen på telefon 20744492 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt.  

Virksomheden

Heidelberg Materials er en del af en af verdens største byggematerialevirksomheder, med aktiviteter i mere end 50 lande fordelt på fem kontinenter og med over 51.000 medarbejdere world wide.

Aktuelt er der ca. 280 medarbejdere på fabrikken i Tinglev og kontorerne i Vejle og Aarhus.

Læs mere på https://precast.heidelbergmaterials.dk

Søg stillingen

06 / 2024