Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Hanegal A/S – Supply Chain Coordinator


Søg stillingen

Projektleder med ansvar for implementering af NAV 
 
Hanegal er i gang med en spændende udviklingsproces, hvor man oplever stigende efterspørgsel og et markant øget aktivitetsniveau i operationen. Virksomheden har endvidere påbegyndt implementering af NAV, og i den forbindelse er det besluttet at styrke organisationen med en Supply Chain Coordinator som skal være projektleder på NAV implementeringen. 
 

Jobbet

Med reference til direktionen får du ansvaret for succesfuld udrulning og implementering af NAV i produktion og planlægning samt sikre optimal anvendelse af NAV i hele værdikæden. Du skal ligeledes bidrage til optimering af processer i disse områder. Udover den overordnede projektledelse bliver arbejdsopgaverne bl.a.: 
 
  • Kontakt til og koordinering med ekstern IT-leverandør. 
  • At drive samspillet mellem økonomi, produktion, lager, indkøb, prissætning samt varemodtagelse og -forsendelse.  
  • Bidrage til opbygning af planlægnings- og opfølgningsværktøjer inden for salgsforecast, produktion, indkøbsforecast, samt kapacitetsstyring bygget på NAV. 
  • Løbende kontrol og validering af driftsdata. 
  • Kontrol og assistance ved vedligeholdelse af stamdata i NAV, herunder styklister, ruter, ressourcer og kalendere.  
  • Bidrage til, at sikre korrekt dannelse af kostpriser på produktionsvarer samt korrekt lagerstyring og opgørelse af lagerværdier. 
 
Du skal i samarbejde med øvrige afdelinger støtte i forhold til drift og udvikling af virksomhedens supply chain ved at drive analyser, optimeringer og effektiviseringer. 
Arbejdssted Haderslev. 
 
Jobbet kan eventuelt varetages på deltid. 
 

Personen

Vi søger en erfaren projektleder som tidligere været involveret i NAV implementering. Derudover kommer du med en stærk faglighed inde for Supply Chain i en produktionsvirksomhed – gerne fødevarer.  
 
Du er analytisk stærk med evnen til at identificere problemstillinger i forbindelse med udrulning og gerne forudser disse, så det ikke bremser processen. Derudover passer følgende på dig: 
 
  • Stærke NAV kompetencer. 
  • Selvstændig, proaktiv, struktureret, planlæggende og styr på detaljer.  
  • Evnen til at få ting gennemført ved at rette mix af fastholdenhed og fleksibilitet.  
  • Gode menneskelige evner – skal kunne drive processen fremad, men samtidig få alle med.  
  • Gode formidlingsevner.  
  • God forretningsforståelse og indsigt i hele værdikæden med evnen til at kommunikere effektivt med forretningen og udfordre, når det er nødvendigt.  
  • Evnen til at skabe troværdighed hos såvel interne som eksterne samarbejdspartnere.  
  • Forandringsparat og i stand til at holde overblik over mange ting, også når det går stærkt.  
  • Taler og skriver engelsk problemfrit. Gerne kendskab til tysk.  
 

Dine muligheder

Du kommer til at arbejde i en visionær og udviklingsorienteret virksomhed, drevet med et stærkt værdigrundlag og ønsket om at gøre en forskel. Virksomheden har en erfaren ledelse og kompetent ejerkreds. Beslutningsvejene er korte og du bliver en del af et motiveret team med en positiv og uformel omgangstone som har fokus på udvikling og optimering. Kulturen er præget af et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på at skabe innovative produkter af høj kvalitet.    
 
Der er store forventninger til, at du kan sikre en succesfuld implementering af NAV og samtidig bidrage væsentligt til udvikling/optimering af processer m.v.  
   
Du tilbydes gode og fleksible ansættelsesforhold og en lønpakke der modsvarer de opstillede krav. 

Ansøgning

Hanegal samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte partner i GML-HR Søren Laigaard-Andersen på telefon +4520744492 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Ansøgninger behandles løbende. Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.

Hanegal udvikler og producerer økologiske fødevarer. Sortimentet består af økologisk pålæg samt helt nye produktgrupper, bl.a.: økologiske færdigretter, topping og fjerkræ-/vegetar produkter. 
Virksomheden har med udgangspunkt i et godt brand og stærkt produktsortiment igangsat en vækststrategi med fokus på øget eksport og udvikling af nye produkter. 
Ejerkredsen består af de oprindelige stiftere af virksomheden samt to eksterne investorer som kommer med relevant faglighed, så de kan bidrage til virksomheden udvikling. 
Virksomheden er beliggende i Haderslev, hvor der er ca. 50 medarbejdere. 
Læs mere på www.Hanegal.dk 

Søg stillingen

12 / 2018
Hanegal A/S