Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Hanegal A/S – Key Account Manager


Søg stillingen

Ansvarlig for salg til detail- og foodservicekunder 

 
Hanegal er en af spydspidserne i dansk økologisk fødevareproduktion og er i konstant vækst. I forbindelse med voksende omsætning og aktivitet er der behov for at styrke den kommercielle organisation med en ambitiøs og troværdig KAM.  
 
Denne stilling kan blive din mulighed for at få indflydelse i en spændende og udviklingsorienteret virksomhed med et stærkt varemærke og tydelige værdier.  

Jobbet

Med reference til direktionen søges en Key Account Manager. Med base i vores fabrik og kontoret i Haderslev vil du spille en central rolle og indgå i det kommercielle team. Du vil i dagligdagen have tæt samarbejde med de øvrige funktionsområder såsom produktion, produktudvikling, logistik og økonomi. Dit hovedansvar bliver at have det direkte salgs- og kundeudviklingsansvar for detail- såvel som foodservicekunder. Dine primære arbejdsopgaver bliver: 

 
  • At være det kreative og aktive mellemled mellem Hanegal og kunderne som tager ansvar for videreudvikling af Hanegal-varemærket og kundernes udvikling af kategorierne 
  • Ansvar for analyse af markedsdata og Hanegals interne salgs- og kundestatistikker i forhold til kunderne 
  • Budgettering /forecast og opfølgning af kundebudgetter 
  • Ansvar for årsaftaler med kæderne 
  • Styring af årshjul og koordinering af kunderettede aktiviteter 
  • Styre og udvikle kundespecifikke kampagneplaner og præsentationsmateriale 
  • Opfølgning på kundeaktiviteter og aftaler 
  • Ansvar for planlægning, opbygning og deltagelse på kunderelevante messer/markeder og festivaler 

Personen

Vi søger en erfaren person, der vil tage ansvar for den videre udvikling af relation og salg til kæder og foodservice. Du skal have indgående kendskab til detailhandel af fødevarer, og det er en forudsætning for succes, at du allerede har 3-5 års erfaring indenfor salg og marketing i fødevarebranchen. Erfaring med økologi er ikke en forudsætning men vil være en fordel.  

 
Du kan agere både på strategisk og taktisk niveau men er samtidigt klar til at tage fat på det operationelle og praktiske arbejde forbundet med god kundepleje. Du er en initiativrig og positiv person, som arbejder struktureret og skaber fremdrift i dit ansvarsområde. Du bruger din erfaring til at finde løsninger og er god til at tænke ”ud af boksen”, når det er nødvendigt.  
 
Du er en vedholdende og udadvendt person, som naturligt kan kommunikere i en positiv ånd på alle niveauer i og udenfor virksomheden. Du besidder gennemslagskraft og autoritet i formidling og diskussion og har evnen til at bevare overblikket i en travl hverdag. Du trives i en ambitiøs og udviklingsorienteret virksomhed med store forandringer.  
 
Du er flydende i skrift og tale på dansk og engelsk. Du er erfaren IT-bruger og mestre Office-pakken og har desuden god digital indsigt og forståelse i brug af sociale platforme. 
 
Bopæl i Trekantområdet eller Sønderjylland vil være ideelt.  

.

Dine muligheder

Du får mulighed for at være del af en attraktiv virksomhed, hvor økologi og bæredygtighed forenes med godt købmandskab. Denne ansættelse er en langsigtet styrkelse af organisationen. Du får indflydelse, og forventningen er, at du med dine kommercielle erfaringer og netværk kan være med til at præge udviklingen og skabe vækst. 

Du tilbydes gode og fleksible ansættelsesforhold, som modsvarer de opstillede krav. 

Ansøgning

Hanegal samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Søren Laigaard-Andersen på telefon +45 2074 4492 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Ansøgninger behandles løbende. Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.

Hanegal er en af spydspidserne i dansk økologisk fødevareproduktion og er i konstant vækst. Hanegal fremstiller økologiske produkter af høj kvalitet uden tilsætningsstoffer. Udover de klassiske pølse- og pålægsprodukter er færdigretter og plantebaserede produkter satsningsområder, som oplever stor vækst. Hanegals produkter afsættes til foodservice og i de førende detailkæder i Danmark. Der er endvidere fokus på udvikling af udvalgte eksportmarkeder. 

Hanegal har i dag ca. 50 medarbejdere, hvoraf 40 arbejder i produktionen.  
 
Læs mere om virksomheden på www.hanegal.dk 

Søg stillingen

03 / 2019
Hanegal A/S