Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

GML-HR A/S – Studiejob som Research Assistant


Søg stillingen

GML-HR er en ambitiøs og veletableret konsulentvirksomhed med velafprøvede ydelser inden for organisationsudvikling og rekruttering. Vi har specialiseret os i og målrettet vores ydelser til udvalgte brancher. Det betyder, at vi i dag arbejder med en række af landets førende virksomheder inden for retail, industri, FMCG og energi. Vi har travlt med at løse opgaver for kunderne, og derfor søger vi nu en Research Assistant i 10 timer om ugen til at indgå i et team på 3 studerende, hvor opgaven primært består af at varetage adskillige administrative opgaver.

Jobbet

I rollen som Research Assistant, vil du sammen med de andre i teamet varetage de daglige opgaver, hvor det vil være dit ansvar, at opgaverne bliver løst med høj kvalitet.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores konsulenter inden for rekruttering, hvor du skal supportere på rekrutteringsopgaver og varetage administrative og systemmæssige opgaver.

Opgaverne bliver bl.a.:

  • Assistance på opgaver i forbindelse med GDPR-initiativer
  • Udarbejdelse af stillingsopslag 
  • Udarbejdelse af virksomheds-/jobprofiler, herunder virksomheds- og brancheanalyser
  • Opdatering af kandidatdatabaser
  • Udarbejdelse af kandidatpræsentationer
  • Forefaldende administrative opgaver

 

Derudover vil du indgå i diverse projekter, som du løbende vil blive tildelt i forbindelse med nye eller eksisterende initiativer, som virksomheden arbejder med.

Personen

Vi forventer, at du enten er i gang med eller planlægger at starte på din bacheloruddannelse senest til sommer, og at du har minimum to år tilbage af studiet. Der er ikke krav til en specifik bacheloruddannelse til denne stilling, men vi søger en ambitiøs person, der gerne vil supplere studiet med praktisk og relevant erhvervserfaring. Dine faglige og personlige kvalifikationer er i øvrigt kendetegnet ved følgende: 

  • Du har gode kommunikationsevner, og du kan formulere dig fejlfrit skriftligt på dansk og på engelsk 
  • Du arbejder struktureret og har styr på detaljerne 
  • Du tænker i løsninger og tilrettelægger i koordination med vores to øvrige studentermedhjælpere din arbejdstid med plads til ad hoc-opgaver
  • Du har et solidt kendskab til Office-pakken
  • Du er åben for at skulle tilegne ny viden for at kunne løse opgaver
  • Du er fleksibel med hensyn til arbejdstid og er klar til at tage en ekstra tørn, når vi har travlt 
  • Du udstråler god energi, er serviceminded og at du har et godt humør tager vi som en selvfølge

Dine muligheder

Du tilbydes et job i en ambitiøs konsulentvirksomhed med et uformelt miljø, hvor du vil komme til at have cirka 2 faste arbejdsdage om ugen. Derudover vil du også have mulighed for at arbejde fleksibelt med de projekter, som du bliver tildelt. Frihed under ansvar gør sig gældende. 

Du vil komme til at kombinere din teoretiske platform med praktiske opgaver og får dermed en enestående mulighed for at styrke din forretningsforståelse.  

Tiltrædelse er hurtigst muligt og med arbejdssted i Kolding.

Ansøgning

Ansøgninger behandles løbende, så send din ansøgning allerede i dag. Du er velkommen til at kontakte Research Assistant Sarah Andreasen på telefon +45 3051 4806 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

 

Søg stillingen

03 / 2020
GML-HR A/S