Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

GML-HR A/S – Research Consultant


Søg stillingen

GML-HR er en ambitiøs og veletableret konsulentvirksomhed med velafprøvede ydelser inden for Search & Selection, Assessment og organisationsudvikling. Vi har specialiseret os i og målrettet vores ydelser til udvalgte brancher. Det betyder, at vi i dag arbejder med en række af landets førende virksomheder inden for industri, energi, retail og FMCG. 
 
For at understøtte og fastholde den vækst GML-HR A/S oplever, søger vi nu en etableret og engageret Research Consultant, som har lyst til at udvikle sin karriere i et veldrevet og professionelt konsulentfirma. Du vil blive en del af vort Search & Selection team, som fokuserer på retail og FMCG. Her kommer du til at rekruttere ledere og specialister inden for alle fagområder. 

Jobbet

Som Research Consultant bliver du nøglepersonen, der sikrer en professionel og gennemarbejdet researchproces. Med baggrund i opstartsmøde og kravprofil, definerer du de relevante searchmiljøer og kontakter og screener potentielle kandidater, hvilket bidrager til et relevant kandidatfelt. Opgaverne løses i tæt samarbejde og dialog med den ansvarlige konsulent. 
 
Dine primære opgaver bliver således: 
  • Ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af research på udvalgte opgaver  
  • Screening og kvalificering af kandidater 
  • Deltage på opstartsmøder med kunder på udvalgte opgaver 
  • Medvirke til udarbejdelse af kravprofiler og stillingsannoncer  
  • Sikre at vore processer overholder GDPR 

Personen vi søger

Vi forventer, at du har solid erfaring som Research Consultant eller konsulent fra et konsulenthus eller større virksomhed. Derudover forventer vi, at du har en solid viden om erhvervslivet og har lyst til at få dyb indsigt i forskellige virksomheder og brancher. Du skal være administrativt stærk og arbejde med disciplin og detaljefokus. 
 
Du trives i krydsfeltet mellem forretning og mennesker. Du er proaktiv og selvstændig gennem hele processen og trives i en travl hverdag med korte deadlines og stærk resultatorientering. Du har gradvist opbygget dine kompetencer inden for research, og har nu en stærk motivation for at manifestere og udbygge dine kompetencer yderligere i et nyt miljø.  
 
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund – Cand.merc., HD eller lignende. 
Du er udadvendt og kontaktsøgende med gode kommunikationsevner og kan formulere dig fejlfrit skriftligt og mundtligt på såvel dansk som engelsk. 
 
Dine personlige kvalifikationer er i øvrigt kendetegnet ved:  
  • Du arbejder struktureret og har styr på detaljerne  
  • Du tænker i løsninger og tilrettelægger selv din arbejdstid med plads til ad hoc-opgaver  
  • Du er fleksibel med hensyn til arbejdstid, og er klar at tage en ekstra tørn, når vi har travlt  
  • Du udstråler god energi, er serviceminded og har et godt humør 
  • Du er videbegærlig og ærekær med et stærkt fokus på, at sikre kvalitet i alle facetter af dit arbejde  
  • Du er vedholdende og får god energi af, at skabe og udbygge netværk og relationer 

Dine muligheder

Vi tilbyder et udfordrende job i en veldrevet og professionel konsulentvirksomhed. Du får mulighed for, at kombinere din nuværende erfaring med mangeartede opgaver i et dynamisk miljø med en uformel kultur og stærke kompetencer. 
  
Vi forventer fortsat at vækste, hvorfor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. 

Ansøgning

Du er velkommen til at kontakte partner Hanne Puggaard på telefon 40 35 69 31 eller Senior Research Consultant Jakob Lodahl Fallesen på telefon 22 95 92 40 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “søg stillingen” nedenfor.  
 

Du kan læse mere om vores virksomhed på www.gml-hr.dk 

Søg stillingen

03 / 2019
GML-HR A/S