Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

GML-HR A/S – Gebr. Heinemann, Shop Manager Cosmetics og Fragrance


Søg stillingen

Er du en resultatorienteret og nærværende leder? Drives du af en dynamisk hverdag og et højt temp,o og drømmer du om at gøre karriere i et internationalt miljø? Så er jobbet som Shop Manager hos Gebr. Heinemann i Københavns Lufthavn måske noget for dig?

Som Shop Manager i Gebr. Heinemann København skal du være med til at drive en lønsom forretning med fokus på at skabe værdi for vores medarbejdere gennem nærværende ledelse.

Jobbet
Gebr. Heinemann søger to passionerede ledere til en stilling som Shop Manager med ansvar for hhv. ”Cosmetics” og ”Fragrance” i Københavns Lufthavn. 

Du får ledelsesansvar for ca. 30 medarbejdere, som du skal lede, motivere og udvikle, så i sammen kan skabe resultater og inspirerende shoppeoplevelser for de mange besøgende.
Du bliver en del af et velfungerende team, hvor passion og sammenhold er i høj kurs. Du refererer til virksomhedens Sales Manager, og bliver en del af en større ledergruppe som du i det daglige arbejder tæt sammen med.

 

Hos Gebr. Heinemann har vi til hver en tid forretningen for øje i alt hvad vi gør. Dine primære arbejdsopgaver er at:

•    Sikre resultater i salget med konsekvent og værdibaseret ledelse med udgangspunkt i vores ledelsesværktøjer
•    Uddelegere ansvar og opgaver til dine medarbejder 
•    Sikre at dine medarbejdere har fokus på at skabe resultater og inspirerende købsoplevelser 
•    Håndtere bemandingen på tværs af afdelingen 

Udover den daglige drift og ledelse vil du få ansvar for rekruttering og oplæring af nye medarbejdere i dit team. Du har desuden fokus på den generelle udvikling af teamet, herunder talentudvikling inden for egne rækker, så vi hele tiden er et attraktivt førstevalg som arbejdsplads. Du holder løbende en til en samtaler med dine medarbejdere og de årlige MUS.

 

Dine kvalifikationer
Du er en engageret leder med en motiverende personlighed, som kan drive en performancekultur med fokus på personlig og faglig udvikling af personale og gode resultater.

Du har kendskab til kosmetikbranchen, men behøver ikke være ”nørd”, til gengæld skal dit engagement og din interesse smitte af på både medarbejdere og kunder. 

Salgsgulvet er din arbejdsplads, det er her du er leder, og du trives med selv at være det gode eksempel. 

 

Måske kommer du fra en stilling som butikschef eller souschef hvor synlig og nærværende ledelse har været en del af din hverdag. Det er vigtigt at du har evnen og lysten til at motivere og tage ansvar for målrettet medarbejderudvikling. Det forventes, at du har en solid forretningsforståelse og er vant til at arbejde med daglig målstyring og koncepter. Ligeså vigtigt er det, at du har indgående kendskab til detailhandlen.

Det altafgørende er, at du har energien, interessen og personligheden til at berige virksomheden. Hvis du har det, tilbydes du til gengæld en rigtig god arbejdsplads og masser af muligheder for både personlig og faglig udvikling i et spændende internationalt salgsmiljø.

 

Ansøgning
Gebr. Heinemann samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Konsulent hos GML-HR Mie Reenberg på telefon 41 13 60 00 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

 

Gebr. Heinemann Retail Danmark beskæftiger ca.  370 medarbejdere, som til dagligt varetager salget i 6 Tax Free butikker fordelt i Københavns Lufthavn.

Virksomheden er en del af den tyske familieejede koncern, Gebr. Heinemann, som har hovedsæde i Hamborg. Koncernen blev grundlagt i 1879 og drives i dag som en moderne, international handelsvirksomhed af Heinemann familiens fjerde generation.

 

Søg stillingen

11 / 2019
GML-HR A/S