Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

SPORT-MASTER – Controlling & Reporting Manager


Søg stillingen

Har du mindst 3 års erfaring fra en økonomifunktion hos en førende detailvirksomhed – og er du klar til at tage det næste, store skridt i dit arbejdsliv?

Så er du måske den, vi søger til stillingen som Controlling and Reporting Manager hos SPORTMASTER.

Du kommer til at være en del af et ambitiøst team med kompetente kolleger, og du forventes at spille en særlig stor rolle med at udarbejde og forsyne virksomhedens relevante enheder med regnskaber, rapporter, analyser og nøgletal.

Jobbet

Med reference til Head of Planning, Controlling & Reporting Group bliver dine primære ansvarsområder budgettering og rapportering om økonomiske forhold i virksomheden. Du kan forvente et stærkt samarbejde med finansafdelingen.  

Det forventes, at dit arbejde altid foregår forretningsunderstøttende, og at du kan supplere økonomiafdelingen på en måde, der både understøtter afdelingens kollektive mål samt dine personlige udviklingsmål.

Dine øvrige arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  • Organisere og implementere budgetprocessen, herunder operationel årlig budgettering og kvartalsprognoser.
  • Udarbejde budgetplaner og budgetformer, samt indsamle og analysere omkostninger (retrospektiv analyse),
  • Udarbejde relevante rapporter til ledelsen.
  • Kontrollere budgetter for den enkelte afdeling (plan-fact analyse), herunder regelmæssig rapportering.
  • Interagere med finansafdelingen vedrørende diverse regnskabsmæssige udfordringer.
  • Stå for økonomisk og finansiel modellering til f.eks. investeringsprojekter, forretningsområder og risikovurdering.
  • Formulere nye- og forbedre eksisterende økonomiske prognoser.
  • Omdanne eksisterende PL-CF-prognosemodeller til “fact + plan”-scenariemodeller.
  • Stå for langsigtet og mellemlangsigtet planlægning (både generelt og for bestemte forretningsenheder).
  • Stå for økonomiske beregninger af rentabilitet på nye forretningsområder.

Personen

Du har et solidt teoretisk fundament indenfor en relevant finansiel uddannelse (bachelor- eller kandidatniveau), og du har minimum 3 års erfaring fra en tilsvarende stilling – helst hos en førende detailvirksomhed.

Det er en forudsætning, at du har hands-on erfaring med budgettering. Derudover ser vi det som en stor fordel, hvis du har kendskab til kædedrift og detailhandel.

I øvrigt kendetegner følgende dig og din person:

  • Du har 3+ års arbejdserfaring inden for budgettering, controlling og rapportering hos stor detailvirksomhed. Multinationale virksomheder er et plus.
  • Du har en bachelor- eller kandidatgrad i økonomi, regnskab eller anden relevant uddannelse. Særlige udmærkelser er et plus. Yderligere faglige kvalifikationer (CFA, CMA eller tilsvarende) er et plus.
  • Du har gode færdigheder indenfor udførelse af økonomisk analyse, evaluering af investeringer og projekteffektivitetsberegninger.
  • Du har god forståelse af analyse og fortolkning af vigtige økonomiske dokumenter (BS, IS, CF).
  • Du har kendskab til overordnede regnskabsprincipper, investeringsanalyse samt PnL og CF-styring.
  • Du har en vis ekspertise indenfor analyse af NPV, PBP, EV / EBITDA osv.
  • Du kan tænke på et overordnet, vurderende niveau.
  • Du har en analytisk og systematisk tankegang, er opmærksom på detaljer, og har gode organisatoriske og kommunikative færdigheder.
  • Du er klar til at arbejde ekstra i særligt omfattende rapporteringsperioder.
  • Du har avancerede Excel- og dataanalyseevner, samt erfaring med at analysere store mængder data.
  • Du har erfaring med at udarbejde lettilgængelige og gennemarbejdede dokumenter til topledelsen.
  • Du har høj personlig motivation, selvtillid og trives med udfordringer.
  • Du er åben, respektfuld, proaktiv, resultatdrevet, ærlig og stolt over at være en del af virksomheden.
  • Du har flydende engelsk- og danskkundskaber. Et kendskab til russisk er et stort plus.
  • Du er dygtig til at udarbejde præsentationer. Erfaring med Powerpoint og Visio er et plus.

Dine muligheder

Du tilbydes et spændende job i et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er frihed under ansvar. Derudover bliver du en del af en stærk organisation med højt til loftet og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

 

Ansøgning

SPORTMASTER samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner Jens Münter på +45 3160 2327 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Ansøgning og CV skal være på engelsk. Ansøgninger behandles løbende. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” nedenfor.

Vores klient, SPORTMASTER, har i over 40 år arbejdet fokuseret på at opnå den markedslederposition, kæden har i dag. SPORTMASTER handler om sport, sammenhold, engagement og om at være de førende i den danske sportsbranche. SPORTMASTER handler om at vinde. Du bliver en del af Danmarks største sportsnetværk, der tror på, at sport får det bedste frem i folk. Med over 89 butikker er SPORTMASTER ikke kun den største sportsforhandler i Danmark, men også den mest populære blandt danskerne. Ud over butikkerne tilbyder SPORTMASTER en hurtigt voksende internetbutik samt kundeklub, der tillader kunderne frihed til at handle og blive inspireret – hvor som helst og når som helst. Kæden beskæftiger omkring 1.000 medarbejdere. Du kan læse mere på www.sportmaster.dk.

Søg stillingen

07 / 2020
SPORT-MASTER