Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Geia Food – Sales Coordinator


Søg stillingen

Geia Food er specialiseret i at udvikle og sælge fødevarer til den skandinaviske detailhandel, enten under egne varemærker eller som private label. Virksomheden har som målsætning at sikre forbrugerne den bedste kvalitet til konkurrencedygtige priser og arbejder tæt sammen med fødevareproducenter i hele verden.  
 
Som Sales Coordinator bliver du det koordinerende bindeled imellem flere detailhandelskæder i Danmark og Geia Foods indkøbs-, logistik-, kvalitets- og marketingafdeling. Du bliver en del af et salgsteam på 6 personer, og du kommer til at arbejde tæt sammen med Sales Manager.

Jobbet

Du får den daglige kontakt til flere af virksomhedens kunder i Danmark. Du bliver den proaktive problemløser, og du skal møde rigtig mange deadlines, hvilket kræver, at du kan holde hovedet koldt og prioritere rigtigt i et hektisk arbejdsmiljø.  
 
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
  • Daglig kontakt til kunderne og håndtering af diverse forespørgsler
  • Servicering af kunderne med bl.a. produktinformation og salgsmateriale
  • Ansvarlig for gennemførelse af vareprojekter til kunderne
  • Intern koordinering på tværs af varekategorier
  • Reklamationsbehandling
  • Salgsstatistik og salgsanalyser
  • Afsendelse af vareprøver
 
Dit arbejdssted vil være Fuglevænget 9, 9000 Aalborg.

Personen

Du er nyuddannet Cand. Merc. eller lignende, og du brænder for at få din teoretiske viden om international handel i spil i praksis. Alternativt har du siddet i en lignende stilling som salgs-, logistik- eller indkøbskoordinator i et internationalt miljø. 
 
I øvrigt kan man sige om dig at: 
  • Du er yderst talstærk og fortrolig med Excel
  • Du er detaljeorienteret, og du sætter en ære i at gøre tingene rigtigt – første gang
  • Du evner at koordinere og holde mange bolde i luften uden at miste overblikket over deadlines
  • Du nyder at arbejde selvstændigt og at have ansvar for dit eget område
  • Du er i stand til at træffe selvstændige beslutninger – også i ukendte situationer
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale 

Dine muligheder

Du får frihed til selvstændigt at løse dine arbejdsopgaver. Virksomheden har en vækststrategi, og der er særdeles gode udviklingsmuligheder i et uformelt og resultatorienteret miljø. Lønnen forhandles individuelt og modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer. 

Ansøgning

Geia Food samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Hanne Puggaard på telefon 40356931 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

Geia Food A/S er en af Skandinaviens førende leverandører af fødevarekoncepter til detailmarkedet inden for kategorier som køle- og kolonialvarer, dybfrost samt drikkevarer. Geia Food beskæftiger ca. 60 medarbejdere, har kontorer i hele Skandinavien og omsætter årligt for 1,2 mia. DKK. Et stærkt kundefokus, solide partnerskaber med leverandører og konstant fokus på innovation og eksekvering er grundpillerne i virksomheden. Læs mere på www.geiafood.dk.

Søg stillingen

05 / 2018
Geia Food