Frøslev Træ – Teamleder – Forhandlersalg


Søg stillingen

Kan du se dig selv arbejde med motiverende ledelse for et af branchens mest kompetente salgsteams – i en velkonsolideret produktions- og handelsvirksomhed, der er midt i en spændende udviklingsrejse?

Denne mulighed venter dig i stillingen som Teamleder hos Frøslev Træ, hvor du bl.a. skal optimere salgsprocessen og interne arbejdsgange samt udvikle dine medarbejdere. 

 

Velkommen til dit nye team

Du bliver daglig leder for et salgsteam på aktuelt 7 kollegaer i internt salg. Der er planer om at udvide afdelingen til 10 medarbejdere, hvorfor der også vil være ansvar for onboarding af nye kollegaer.

Din afdeling er det naturlige bindeled mellem produktion, indkøb og logistik, og du bliver den spillende træner, der både mestrer systemerne og de ledelsesmæssige opgaver.

Du får direkte reference til virksomhedens CSO. Arbejdsstedet er på kontoret i Padborg

 

Din nye hverdag

Du bliver en vigtig del af et dedikeret salgsteam, som består af både nye og erfarne kollegaer, der alle brænder for en god kundeoplevelse. Salgsorganisationen rummer også en marketingafdeling, e-handelsafdeling, projektafdeling samt eksterne forhandler- og projektkonsulenter.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Optimere processer (både telefon, mail og web) og interne arbejdsgange i afdelingen 
  • Udvikle og drive salgsprocessen overfor kunderne
  • Implementere CRM-system for både det interne og eksterne team
  • Sikre systematiske processer for vidensdeling omkring den tekniske rådgivning 
  • Være ansvarlig for teamets ordrebehandling i ERP, herunder organisering af ressourcer.
  • Udvikle medarbejderne i afdelingen til proaktivt at reagere på kundeønsker
  • Sikre udvikling af Pick&Pack og kantstenslevering i samarbejde med det eksterne team, salgschefen og øvrige afdelinger
  • Deltage i tværgående projektsamarbejder om interne processer og arbejdsgange i virksomheden, herunder stamdata, processer og salgspriser
  • Medvirke til et problemfrit samarbejde mellem de interne og eksterne sælgere 
  • Koordinere interne salgsmøder i afdelingen

På kort sigt skal du overordnet bidrage til den gode kundeservice, herunder opnå dokumenteret reduktion i svartider og opfølgning på tilbud. 

På længere sigt skal du have opnået optimering af de interne salgsprocesser samt sikre høj medarbejdertilfredshed.

 

Teamet har brug for disse kompetencer

Du har gerne 3-5 års erfaring med kundeservice overfor målgruppen inkl. tømmerhandler og byggemarkeder. Du har derudover en relevant teoretisk baggrund, f.eks. en kontor/serviceuddannelse. 

Du har dertil en stærk forretningsmæssig interesse og forståelse, ligesom du besidder solide ledelsesmæssige kompetencer. Du arbejder ubesværet med Office-pakken, ligesom erfaring med Microsoft Dynamics NAV er en stor fordel.

Herudover forestiller vi os, at du har følgende kompetencer:

  • Du mestrer relationsopbygning og har en stærk situationsfornemmelse
  • Du trives som leder – også i pressede situationer
  • Dit kundefokus er i top – du yder altid rettidig og hjælpsom kundeservice
  • Du viser altid en positiv holdning til arbejdet
  • Du driver performance med god vejledning og feedback til medarbejdere
  • Du mestrer tidsstyring med henblik på at maksimere effektiviteten og minimere spildtid
  • Du arbejder dedikeret med Team Building og kan sammensætte produktive grupper baseret på krævede færdigheder, mål og opgaver

 

Det får du hos Frøslev

Du tilbydes et spændende job i en udviklingsorienteret virksomhed med en god gagepakke baseret på stillingens ansvarsområder og dine kvalifikationer. 

Du træder direkte ind i en stærk virksomhedskultur baseret på tillid og faglig stolthed. Der er et uformelt arbejdsmiljø, korte beslutningsprocesser og et godt sammenhold mellem medarbejderne.

Du får stor frihedsgrad til at løse opgaverne, som følges af stort ansvar og særdeles gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
 

Vil du være en del af Frøslev?

Frøslev samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte seniorkonsulent Janne Nissen på +45 2494 8800 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Ansøgninger behandles løbende. Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.

Frøslev Træ er en af Danmarks største leverandører af træ til byggeriet. Koncernen er anerkendt for en høj faglig viden og et omfattende produktprogram, hvor der stadig udvikles nye kundetilpassede løsninger, der sikrer en stærk position som den foretrukne leverandør til markedet.

Markedspotentialet er stort, løsningerne er mangfoldige og tager afsæt i høj teknisk viden og unik kundeservice. Alt sker i tæt samarbejde med kunden og med basis i naturmaterialet træ. Afsætningskanalerne er B2B samt rådgivning til arkitekter, ingeniører og slutbrugere.

Frøslev er en velkonsolideret koncern, ejerledet, med en høj trecifret millionomsætning og beskæftiger godt 135 medarbejdere på domicilet i Padborg og 15 medarbejdere på kontoret i Albertslund.

Søg stillingen

12 / 2023