Frøslev Træ – CFO


Søg stillingen


Økonomisk ansvar, digitalisering og kommerciel udvikling

Drømmer du om at tage finansielt ejerskab og få en nøglerolle i Frøslevs kommende udvikling? At være en nøglespiller i at fastholde og udvikle Frøslevs markedsposition og sikre en fortsat robust forretningsmodel?

Så kan denne rolle som CFO hos Frøslev Træ være det naturlige næste skridt i din karriere. 
 

Velkommen til Frøslev Træ 

Som CFO får du det overordnede ansvar for den løbende økonomiske rapportering i en traditionsrig virksomhed med historie helt tilbage til 1931. 

Du bliver en del af et stærkt team, som hver dag arbejder passioneret for den samme vision: At Frøslev skal være den førende videnspartner inden for bæredygtigt kvalitetstræ i Nordeuropa.

Som ansvarlig for virksomhedens økonomi- og IT-funktion, samt Masterdata og HR, bliver du en nøgleaktør i udviklingen af en moderne virksomhed. Du skaber transparens og driftsøkonomiske indsigter, som dine ledelseskolleger kan omsætte til værdiskabende initiativer og løsninger.
 

En central finansiel ledelsesrolle

Du får en nøglerolle i virksomhedens fortsatte udvikling, hvor du, udover at være økonomiansvarlig, skal hjælpe med formulering af og eksekvering på de strategiske initiativer. Du bliver en del af den øverste ledergruppe.

Dine væsentligste opgaver bliver:

  • Ansvar for at optimere de økonomiske og administrative forretningsgange, samt at skabe transparens og øget driftsøkonomisk indsigt på tværs af virksomheden
  • Udarbejdelse af budgetter, månedlige perioderegnskaber samt tilhørende finansielle analyser i samarbejde med dit team 
  • Ledelse af 11 medarbejdere, herunder to regnskabschefer
  • Pennefører på virksomhedens strategiplan 2025-2027, der udarbejdes af ledergruppen i H2 2024, samt ansvarlig for eksekvering af initiativerne indenfor eget ansvarsområde
  • Sparring med øvrig ledelse via månedlige økonomimøder, herunder budgetopfølgning
  • Ansvar for den finansielle rapportering og risikostyring, herunder valutaforhold, hedging og kreditforsikring
  • Koordinering af og deltagelse i holdingselskabets bestyrelsesmøder 
  • Ansvar for samarbejde med forsikringsselskaber, banker og andre finansielle samarbejdspartnere

Arbejdsstedet bliver i Padborg på Frøslevs hovedkontor. 
 

Din faglige og personlige profil

Du kommer med min. 5 års erfaring fra en tilsvarende stilling i en mellemstor virksomhed – alternativt som Finance Director for en forretningsenhed/et datterselskab. Hvis du har arbejdet i en familieejet virksomhed, er det en fordel. Derudover forventer vi, at du er en holdspiller, som motiveres af at spille andre gode.

Derudover kendetegner følgende ideelt din faglige profil:

  • Betydelig ledelseserfaring på tværs af funktioner og distancer (ledelse af ledere)
  • Erfaring fra handels-/grossistvirksomhed og meget gerne produktionsvirksomhed kombineret med international erfaring
  • Erfaring med strategiudvikling og -implementering
  • Erfaring med IT/ERP og forretningskritiske digitaliseringsprocesser
  • Opdateret viden om relevant lovgivning
  • Erfaring med opkøb og integration af virksomheder

Derudover er erfaring med NAV/Business Central 14 en fordel. Dertil forventes stærke MS-Office kompetencer, især i Excel. 
Dansk og engelsk på forhandlingsniveau er forventet, og tysk på samtaleniveau vil være en fordel. 

Som person er du:

  • Analytisk stærk – du er en dygtig beslutningstager og problemløser
  • Holistisk orienteret og kan se både opgaver og strategi i et langsigtet perspektiv
  • Kommercielt funderet med forståelse for udvikling af virksomhedens forretningsmodel
  • Vedholdende og stærk under pres
  • En ligefrem og uformel teamplayer, som værdsætter og forstår, at man kun lykkes, hvis man lykkes sammen
  • I stand til at udvikle en moderne økonomifunktion, herunder motivere og fastholde nøglemedarbejdere

 

Det får du hos Frøslev Træ

Du tilbydes et spændende job i en udviklingsorienteret virksomhed, hvor du vil bidrage med dine kvalifikationer. 

Du træder direkte ind i en stærk virksomhedskultur baseret på trivsel, tillid og faglig stolthed. Der er et uformelt arbejdsmiljø, korte beslutningsprocesser og et godt sammenhold mellem medarbejderne.

Du får stor frihedsgrad til at løse opgaverne, som følges af stort ansvar og særdeles gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
 

Vil du præge udviklingen hos Frøslev i den rigtige retning?

Så er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent hos GML-HR Janne Nissen på +45 24 94 88 00, hvis du ønsker yderligere informationer om stillingen og virksomheden. 

Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor. 
 

Om Frøslev Træ

Frøslev Træ er en af Danmarks største leverandører af træ til byggeriet. Koncernen er anerkendt for en høj faglig viden og et omfattende produktprogram, hvor der stadig udvikles nye kundetilpassede løsninger, der sikrer en stærk position som den foretrukne leverandør til markedet.

Markedspotentialet er stort, løsningerne er mange, og der tages afsæt i høj teknisk viden og unik kundeservice. Alt sker i tæt samarbejde med kunden og med basis i naturmaterialet træ. Afsætningskanalerne er B2B samt rådgivning til arkitekter, ingeniører og slutbrugere.

Frøslev er en velkonsolideret ejerledet koncern med en høj trecifret millionomsætning og beskæftiger godt 135 medarbejdere på domicilet i Padborg og 15 medarbejdere på kontoret i Albertslund.

Søg stillingen

03 / 2024