Fritz Schur Consumer Products A/S – Senior Business Controller


Søg stillingen

På vegne af Fritz Schur Consumer Products A/S søger vi en ambitiøs og forretningsorienteret Senior Business Controller til en spændende stilling med rig mulighed for personlig og faglig udvikling.

Jobbet
Som Business Controller får du mulighed for at få stor indflydelse på forretningen og får berøring med en bred vifte af opgaver. Du bliver en tæt sparringspartner til den kommercielle forretning, og kan skabe værdi ved konstant at identificere muligheder og tiltag, der understøtter de forretningsmæssige beslutninger.

Den daglige support vil bestå af diverse analyser af bl.a. sortiment-, logistik-, lager og priser.  Sideløbende hermed vil du også være en vigtig sparringspartner i udarbejdelsen af business cases, ligesom du assisterer med beregninger og kvalitetskontrol ved den årlige budgetlægningsproces.

Du gennemgår månedsregnskab med den kommercielle forretning forud for business reviews, og har desuden en vigtig rolle i at sparre og understøtte organisationen indenfor økonomi. Ligesom du sikrer udvikling og fastholdelse af besluttede arbejdsgange.

Du bliver en aktiv del af den finansielle controlling og bidrager til denne, og har selvstændigt ansvar for en række opgaver, herunder at assistere ved månedsluk.

Med reference til Finance manageren, bliver du en del af et mindre finance-team på 2 Business Controllers og en Account Assistant og får din daglige gang på Esplanaden i København. Du bliver en efterspurgt ressource i huset, som en aktiv del af forretningen.

Profil
Du kommer med en relevant økonomisk uddannelse som Cand.merc, HD-R eller tilsvarende og har en solid erfaring fra en lignende rolle, gerne indenfor FMCG, hvor du med stor succes har løftet den forretningsmæssige performance gennem målrettet controlling-arbejde. 
Du har dertil en stærk kommerciel interesse og forståelse, ligesom du besidder en stor data- og systemforståelse.

Du besidder solide excel-færdigheder, og har du erfaring/kendskab til AX2009 og InfoSuite datawarehouse, som man anvender hos Fritz Schur er det en fordel.

I øvrigt kan man sige om dig, at du…
•    Er ambitiøs og forfølger mål og strategier med et stort personligt drive
•    Trives med at være en del af et dynamisk handelshus, hvor beslutningsvejene er korte – her er din evne til at navigere i en dynamisk organisation altafgørende for din succes i rollen. 
•    Udviser selvtillid og besidder positiv gennemslagskraft, som skaber tilslutning og følgeskab.
•    Tager ansvar, identificerer potentialer og synliggør forretningspotentialer med en faktuel og kalkuleret tilgang
•    Er beslutsom og bruger sund fornuft til at træffe rettidige og effektive beslutninger.
•    Aktivt tilegner dig ny viden og nye færdigheder for at forblive ajour med og/eller vokse ud over jobkrav.
•    Besidder gode kommunikationsevner og agerer som holdspiller med øje for det gode samspil på tværs af organisationen.

Dine muligheder
Fritz Schur Consumer Products A/S er et passioneret handelshus beliggende i hjertet af København, med engagerede og professionelle kolleger, og byder på et miljø med højt til loftet, og en åbenhjertig og direkte tone. Et hus hvor der er rig lejlighed til at lære og udvikle sig – og dagene aldrig er ens. 

Ansøgning
Fritz Schur Consumer Products A/S samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Seniorkonsulent hos GML-HR Mie Reenberg på telefon 4113 6000 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

Fritz Schur Consumer Products A/S, er et af Skandinaviens største handelshuse indenfor detailhandel, gennem egenproduktion, salg, marketing og distribution af mærkevare og private label produkter til dagligvarehandlen og andre detailkanaler. Handelshuset er grundlagt med afsæt i langvarige relationer til både producenter og detailhandlen. FSCP, har i dag en platform bestående af produkter indenfor forskellige kategorier og repræsenterer mange forskellige brands. Virksomheden er 100% familieejet.

–    

 

Søg stillingen

04 / 2022