Epta – Knudsen Køling – Project Manager – køle og fryseløsninger


Søg stillingen

Erfaren og ambitiøs profil

Knudsen Køling, som er den del af den globale koncern EPTA Group har en stærk position på det danske marked for køling og service til den danske detailsektor. Som del af Epta har virksomheden et bredt udvalg af løsninger til opbevaring og display af friske og frosne produkter designet til detailhandlere. 

Der er stor efterspørgsel og virksomheden har en fin portefølje af projekter. Derfor søger vi en erfaren Project Manager, som har lyst til at drive spændende projekter og dagligt gøre en forskel i en af Danmarks førende leverandører af køle og fryseløsninger.

Jobbet

Du får en alsidig rolle som Project Manager med ansvaret for at gennemføre projekter i montageafdelingen. Det er en stilling med både tekniske og administrative opgaver, hvor du får mange snitflader internt og eksternt.

Dine nøgleopgaver bliver bl.a.:

  • Afholde byggemøder
  • Stå for indkøb af komponenter til projektet.
  • Problemløsning vedr. koordinering af opgaver mellem salg, service og back office funktionen.
  • Daglig kontakt med kunder, serviceteknikere, og samarbejdspartnere.
  • Disponering af aftaler, sammen med afdelingsledelsen.
  • Dimensionering.
  • Layout for arbejdstegninger.
  • Styring og samarbejde på tværs af fag i afdelingen samt andre afdelinger i koncernen.
  • Sagsbehandling af projekter og serviceprojekter.
  • Økonomistyring, ajourføre data på faktura, oprette PO’er mv.
  • Kvalitetssikring efter KS.
  • Overdrage forespørgsler på nyinstallationer til salgsafdeling.

Du får en travl og afvekslende hverdag, hvor du gerne må bidrage til at udvikle de interne procedurer og arbejdsgange. Du skal endvidere deltage i overordnet planlægning og koordinering i afdelingen.

Personen

Vi søger en erfaren projektleder, evt. kombineret med erfaring indenfor kølebranchen eller anden beslægtet branche. Derudover vil erfaring fra større internationale koncerner og alsidige jobs med flere ansvarsområder vil være en fordel. 

Du skal have gode kommunikative evner og være teknisk orienteret med god system-, process og tegningsforståelse. 

Derudover kan man sige om dig, at du:

  • Har en god ordenssans og er kvalitetsorienteret
  • Er god til at strukturere og planlægge dit arbejde
  • Er ambitiøs, proaktiv og tillidsvækkende.
  • Har erfaring med SAP, MS Office, Schematic eller lign.
  • Har erfaring inden for komponentindkøb eller byggebranchen. Teknisk dokumentation vil være en fordel.   
  • Er kommunikerende, relationsskabende og god til at skære igennem og sætte retningen. 

Dine muligheder

En spændende og udfordrende stilling i en virksomhed med en flad struktur. Du får stor frihed til at sætte eget præg på stillingen samt at skabe en ny branchestandard. 

Du vil få stor berøringsflade såvel internt som eksternt, og du bliver en del af en stor koncern med mulighed for at gøre karriere internationalt. 

Konkurrencedygtige ansættelsesvilkår forhandles og i den første periode vil du komme igennem vores betydelige on-boarding program.

Ansøgning

Knudsen Køling samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Søren Laigaard-Andersen på telefon 20744492 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

Vores klient, Knudsen Køling er markedsledende leverandør i Danmark indenfor køleudstyr og service til den danske detailsektor. Virksomheden har siden 2015 været en del af Epta Group – en international industrigruppe specialiseret indenfor kølesystemer til Food & Retail industrien med betydelige aktiviteter i Europa, Asien og Sydamerika. Epta har en omsætning på 900 M€ og beskæftiger mere end 6000 medarbejdere i 40 lande.   

Søg stillingen

06 / 2022