EnergiData – Kommunikations- og Marketingchef


Søg stillingen

Vil du hjælpe offentlige og private virksomheder med at spare penge på deres energiforbrug og samtidig skåne miljøet ved at reducere CO₂-udledningen? Vil du have det overordnede ansvar for Energidatas samlede marketing- og kommunikationsindsatser med direkte reference til Adm. Direktør?

Der er i øjeblikket stor efterspørgsel på EnergiDatas ydelser. Efterspørgslen har givet en rekordaktivitet i 2021 og 2022 med flere internationale gennembrud.

Det bliver dit ansvar at lægge den samlede strategi for virksomhedens eksterne kommunikation, som skal understøtte og styrke den positive udvikling. Den kommunikative retning skal fastlægges, og de mange gode historier skal udfoldes og fortælles på en måde, der styrker forretningen og bygger stærke relationer med kunderne.

Hvis du er klar til at få frie hænder i en meget spændende stilling, i en virksomhed med en masse uudforsket potentiale, kan dette være den perfekte stilling for dig.  

Jobbet

Du bliver en del af ledergruppen i Energidata og vil derfor have stor indflydelse på den samlede strategiske retning.

Der bliver allerede arbejdet dedikeret på kommunikationsopgaverne i virksomheden men der er stadig en masse gode historier, vi skal have ud til kunderne og i forlængelse heraf skal der lægges en overordnet strategi for kommunikationen (mål, midler, indsatsområder mm).

I den forbindelse får du det overordnede ansvar for EnergiDatas eksterne kommunikation, hvilket bl.a. inkluderer udarbejdelse af pressemeddelelser, nyhedsbreve og præsentationsmateriale i tæt samspil med vores dygtige marketingkoordinator, som har været i EnergiData de seneste 5 år. Herudover vil vi gerne være endnu stærkere på hele SoMe delen og i særdeleshed Linkedin og andre medier, hvor vi kan komme ud over rampen med nogle fede budskaber, der både skaber opmærksomhed og interaktion.

Der er en skøn blanding af operative og strategiske opgaver og vi håber derfor du elsker at smøge ærmerne op og med stor passion drive stort som småt. Da vi også arbejder udenfor Danmarks grænser, senest med en nylig åbnet Partnerkanal, bidrager du også med international synlighed og marketingsupport.

Du bliver også ansvarlig for udvikling af EnergiDatas fremtidige ”identitet”, hvilket bl.a. indebærer:

  • Kommunikations- og brandingstrategi
  • Visuel identitet
  • Navngivning af produkter, features mm.
  • Daglig ledelse af afdelingens medarbejder

 

Om dig

Vi søger en moderne kommunikations- og marketingchef, der forstår den digitale verden. Du har et indgående kendskab til online kommunikation, ligesom du har sans for branding og budskaber med stor gennemslagskraft.

Du har gerne ledelseserfaring fra en lignende rolle, og vi forventer, at du er ambitiøs og har et kommercielt mindset forankret i en B-t-B verden, hvilket er et krav i denne stilling. Du formår at sætte retning/mål, er skarp på den effektive eksekvering og er god til at få organisationen med på rejsen.

Du har bl.a. følgende faglige karakteristika:

  • Fagrelevant uddannelse, f.eks. indenfor kommunikation eller marketing på universitetet
  • Flere års erfaring med marketing- og kommunikationsopgaver, både på det strategiske og eksekverende plan
  • Fremragende kommunikationsevner, både på skrift og mundtligt

 

Du kan derudover genkende dig selv i følgende personlige karakteristika:

  • Resultatorienteret
  • Et positivt livssyn, hvor du ser muligheder fremfor begrænsninger 
  • Et holistisk forretningssyn med sans for både helheden og detaljen
  • God dømmekraft med evnen til at træffe rettidige og effektive beslutninger
  • Et vindende væsen, der evner at samle organisationen om fælles mål.

Dine muligheder

Du bliver en del af en spændende virksomhed i rivende udvikling med en sund, værdibaseret kultur, hvor du er med til at gøre en forskel for mange forskellige kunder hver dag samt påvirke den grønne agenda.

Du er i høj grad med til at præge din hverdag, som primært foregår på kontoret i Køge – med plads til fleksibilitet og lejlighedsvis hjemmearbejde. Du får gode kollegaer og bliver en del af en organisation, som bygger på samarbejde, ansvarsfølelse og tillid. Vi prioriterer sociale arrangementer og tilbyder kantine-, sundheds- og pensionsordning.

Ansøgning

EnergiData samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Susanne Reinert på tlf. 2115 8781 eller mail: ssr@gml-hr.dk for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

Hos EnergiData arbejder med at sikre vores kunder energibesparelser i deres ejendomme. Vi har specialiseret os i energiovervågning, hvor vi, ved at overvåge vores kunders energiforbrug, typisk hjælper dem med at reducere deres energiomkostninger med 10 -30 %. Det betyder, at vores kunder opnår en betydelig reducering af deres CO2-udledning, og at vi bidrager positivt til kundernes bæredygtighedsdagsorden.

Søg stillingen

06 / 2022