ENABL A/S – Product Manager


Søg stillingen

Har du indsigt i markedet for produktionsteknologi til vindmølleindustrien, og er du i stand til at hive denne viden med hjem i folden, når du skal understøtte den interne produktudvikling?
 
Er du samtidig en udadvendt og tillidsvækkende person, der er god til at skabe relationer til kunder?

Så er det lige præcis dig, vi søger til stillingen som Product Manager hos ENABL A/S.

Vær med til at bidrage til en bæredygtig fremtid – og indgå i partnerskaber med kollegaer og kunder over hele verden!

Jobbet – tag styring på udvikling af produktionsteknologi til vindmølleindustrien

Afdelingen for Product Management udvikler produktionsteknologi til vindmølleindustrien (f.eks. Carbon Chambering Systems, ENABL Mobile Robots etc.).
 
Som Technical Product Manager  vil du fungere som specialist og være bindeleddet mellem udvikling og marked.

For at lykkes i stillingen skal du have indsigt i kundernes virkelighed og behov. Med den viden kan du sikre værdibaseret udvikling og gode løsninger på ENABL’s markeder.

Som Product Manager får du ansvar for porteføljestyringen af udvalgte produkter – både nye og gamle – samt varetagelsen af produkterne gennem hele deres levetid.

Dine primære ansvarsområder bliver:

  • Definition og styring af den globale produktportefølje til industrien — inkl. omfang, ydeevne, pris, standardisering og køreplan for udvikling/livscyklus
  • Udvikling af forretningsplaner med hensyn til produktet (Salg, GM-mål) i samarbejde med Head of Product Management, Regional Sales, Service og Engineering
  • Market Intelligence inkl. markedstendenser, kundekrav, konkurrentanalyse, pris- og præstationsanalyse
  • Udvikling af USP’s (unikke salgsargumenter) og værditilbud for hvert produkt eller produktgruppe
  • Ny produktintroduktionsstrategi og nyt materiale i samarbejde med Marketing
  • Produkttræning og support, både internt og eksternt

Din profil: Maskiningeniør eller lignende

Vi forestiller os, at du er uddannet maskiningeniør eller har lignende erfaring, som har givet dig mekanisk og elektrisk forståelse. Du har desuden minimum 5 års erhvervserfaring.

Følgende faglige kvalifikationer er en fordel:

  • Erfaring med product management
  • Erfaring med produktionsteknologi til vindmølleindustrien (f.eks. Carbon Chambering Systems, ENABL Mobile Robots etc.).
  • Erfaring med at arbejde med tekniske løsninger
  • Erfaring med at håndtere kunder og formår at sætte dig ind i deres virkelighed og behov
  • En solid kommerciel forståelse og er markedsorienteret med flair for at se nye muligheder inden for forretningsområdet
  • Erfaring med at arbejde med internationale ingeniørteams
  • Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt

 

Af personlige kvalifikationer vægter vi, at:

  • Du er udadvendt, kundeorienteret og relationsskabende
  • Du er en stærk formidler, der kan kommunikere med forskellige målgrupper
  • Du er en motiverende person, der formår at få indflydelse på tværs af organisationen
  • Du er markedsorienteret med flair for at se nye muligheder inden for forretningsområdet

Dine muligheder: Præg din afdeling i et stærkt fællesskab

Som Product Manager bliver du en del af afdelingen for R&D og Product Management, som indtil nu beskæftiger 7 medarbejdere, men med betydelige udvidelser i vente. Du får mulighed for at præge din arbejdsplads fra start, da du skal være med til at bygge en helt ny afdeling op.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab, der værdsætter at bruge tid sammen med hinanden. Teamet er drevet af en høj faglighed og sætter pris på at lære af hinandens unikke bidrag.
 
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med reference til Head of R&D og Product Management.

Det primære arbejdssted er Kilde Allé 4, 8722 Hedensted. Dog med mulighed for at arbejde hjemme efter aftale og/eller have arbejdsdage på én af de andre lokationer i Aarhus, Ikast eller Varde.

Ansøgning

ENABL samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner i GML-HR Lars Halsboe på telefon +45 2425 8808 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Ansøgninger behandles løbende. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” nedenfor.

ENABL er en global one-stop-shop for rådgivning og udstyrsløsninger for onshore og offshore vindmøller. Med over 20 års erfaring tilbyder vi løsninger inden for Engineering Services & Outsourcing, Equipment og Global Service.
 
Vi er specialiserede i produktion, installation, transport, test og serviceudstyr til tårne, monopiles, vinger og naceller. Vores mål er at reducere kompleksiteten, imødekomme kundernes krav og muliggøre deres produktion over hele verden – uanset hvor vinden er.

Søg stillingen

02 / 2022