Daugaard Pedersen A/S – Byggeledere og projektchefer


Søg stillingen


Vækstorienteret entreprenørvirksomhed

Vi søger byggeledere og projektchefer til entreprenørvirksomheden Daugaard Pedersen A/S med hovedkontor i Kolding. Virksomheden har i mere end 40 år arbejdet med erhvervsbyggeri til produktion, kontor/domicil, butik og lagerlogistik samt udvalgte boligprojekter.

Virksomheden er i gang med en række ’sunde’ byggerier, og den kommende periode byder på opstart af flere spændende projekter. For at imødekomme den aktuelle travlhed, og ikke mindst for at styrke organisationen langsigtet, skal der ansættes flere kompetente byggeledere og projektchefer.

Hvis du kan svare ja på nedenstående, kan det være dig vi søger:

  • Motiveres du af at have ansvaret for at drive byggeprojekter fra start til slut?
  • Kan du se dig selv i en kvalitetsbevidst entreprenørvirksomhed, hvor fokus er på innovativt og bæredygtigt byggeri?
  • Vil du gerne arbejde i en entreprenørvirksomhed, som dyrker fagligheden og giver medarbejderne gode udviklingsmuligheder?
  • Har du lyst til at fortsætte karrieren i en virksomhed med solid økonomi og ordnede forhold? 

Jobbet

Vi søger dygtige byggeledere og tungere projektchefer. Hvad enten du kommer til at arbejde som byggeleder eller projektchef får du ansvaret for egne sager fra opstart frem til aflevering. Du skal have fokus på effektiv eksekvering af dine projekter ift. styring af tid, økonomi samt et skarp tilsyn med kvalitet, miljø og sikkerhed på byggepladsen. 

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være: 

  • Ledelsesansvar af underentreprenører og leverandører 
  • Projekt- og økonomistyring samt prognoser og produktionsopfølgning
  • Sikre at kontrakter, projektdokumentation og øvrige aftalegrundlag overholdes 
  • Daglig styring og løbende optimering af byggeopgaver.

Som projektchef får du desuden ansvaret for indkøb og styring af egne byggeledere på større projekter. 

Den ideelle profil

Vi forestiller os, at du er uddannet bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende, eventuelt suppleret med en håndværksmæssig uddannelse.  

Du har erfaring med projekt/byggeledelse af mellemstore byggeprojekter og solid erfaring med total- eller hovedentreprise. Hertil har du praktisk ledelseserfaring fra byggebranchen. 

Du er ydermere solidt fagligt funderet med byggeteknisk indsigt og med en god viden om, hvad der kan lade sig gøre, og hvad ting koster.

Som person går du altid forrest som en god og engageret leder, hvor du udstråler professionalitet, engagement og en imødekommenhed over for såvel kunder og leverandører som dine medarbejdere.  

Dine muligheder

Du bliver en del af en særdeles veldrevet entreprenørvirksomhed, hvor der er et godt og udviklende fagligt miljø med både yngre og mere erfarne medarbejdere. Det gode byggeri prioriteres, og der bruges tid på at ’nørde’ med det byggetekniske i projekterne.

Virksomheden er kendetegnet ved en uformel kultur, stort fokus på work-life balance og ikke mindst et stærkt økonomisk fundament. Der vil være stor frihed og indflydelse på jobindholdet. Du bliver en del af en kompetent organisation, som gerne udvikler medarbejderne og giver mulighed for at prøve andre roller af. Du får gode ansættelsesbetingelser og meget ordnede forhold. 

Ansøgning

Daugaard Pedersen samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte konsulenterne Kristian Storm Aagaard på telefon 2052 6695 eller Søren Laigaard-Andersen på 2074 4492 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Ser du denne stilling som et naturligt næste skridt i din karriere? Så send din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. 

Daugaard Pedersen A/S er en velkonsolideret entreprenørvirksomhed med hovedkontor i Kolding. Virksomheden arbejder med erhvervsbyggeri – produktion, kontor/domicil, butik og lagerlogistik samt boligprojekter i hele Danmark. Virksomheden beskæftiger ca. 45 medarbejdere på kontorerne i Kolding og Ringsted. Du kan læse mere om virksomheden på www.daugaardp.dk

Søg stillingen

05 / 2023