Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Danish Crown – Senior SAP Project Manager


Søg stillingen

Har du solid erfaring med SAP-implementeringer og vil du være med til at styrke projektlederkompetencerne i vores IT-afdeling, så vi bliver endnu bedre rustet til at opfylde Danish Crowns strategi? Vi søger en erfaren og kompetent Senior SAP Project Manager til vores Global IT, Enterprise Solutions-afdeling på vores hovedkontor i Randers.

Global IT, Enterprise Solutions består i dag af 58 medarbejdere, som er en del af IT-afdelingen i Danish Crown med i alt 230 medarbejdere, der betjener 4.500 brugere på vores systemer. Vi arbejder i et uformelt miljø, der bygger på gensidig tillid, respekt, ansvar, fleksibilitet og en god omgangstone.

Projektledelse af SAP-projekter og levering til forretningen
Du bliver en del af vores projektlederteam bestående af fem IT Project Managers i Global IT, Enterprise Solutions. Du får ansvaret for projektledelse af de SAP-projekter, som vi leverer til vores forretning, ligesom der kan blive tale om projektledelse af større, tværfaglige projekter i IT-afdelingen afhængig af din profil og dine kompetencer. Projekterne vil variere ift. både størrelse og indhold og spænder over nye implementeringer, udrulninger samt opgaver af mere teknisk karakter m.v.

Det er vores mål at anvende “faglige projektledere”, som både har kompetencer inden for projektledelse og samtidig har generel indsigt i et eller flere SAP-modulområder. Vi anvender den nyeste SAP-version ECC 6.0 samt HR Renewal, PI, HANA BW, BO, APO, GTS, CRM samt Solution Manager.

Dine primære opgaver bliver:

  • Præ-analyser
  • Udarbejdelse af projektmandater
  • Udarbejdelse og forankring af projektplaner
  • Afklaring og koordinering af behov for ressourcer
  • Opstilling og styring af projektøkonomi
  • Styring af aktiviteterne i projekterne og følge op på status med alle stakeholders
  • Udarbejdelse af kommunikationsplaner og sikre den rette kommunikation til stakeholders
  • Kommunikation til styregruppe; herunder afholdelse af styregruppemøder
  • Sikring af projekternes leverance

Dit arbejdssted bliver som udgangspunkt på vores hovedkontor i Randers; dog kan der forekomme projekter i vores udenlandske forretningsenheder, der vil kræve on site tilstedeværelse i kortere perioder.

Erfaren SAP-projektleder med høj faglighed og stort drive
Du har en relevant teoretisk baggrund og er en erfaren SAP-projektleder med dokumenteret erfaring inden for området. Det er en fordel, hvis du har erfaring med et eller flere SAP-modulområder. Du brænder for rollen som projektleder og sætter en ære i at følge op på dine projekter i alle faser.

Du har analytisk sans, drives af høj faglighed og er samtidig initiativrig og ansvarsfuld. Du arbejder resultatorienteret og struktureret — og er samtidig en teamplayer, der har en åben kommunikation og begår sig på alle organisatoriske niveauer i en stor organisation. Du har respekt for vores fælles metoder, procedurer og værktøjer, der tilsammen understøtter vores leverancer og sikrer, at vi fremstår som en professionel afdeling med fokus på Danish Crowns strategielement “Act as One”.

Ansøgning
Danish Crown samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Lars Halsboe på telefon 24258808for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

Vi skaber en bæredygtig fremtid for fødevarer. Danish Crown producerer mere end 10 milliarder måltider om året til mennesker over hele verden. Vi vil sænke klimaaftrykket med 50 % i 2030 og være klimaneutrale i 2050. Vi lover, at vi vil føre an i forandringerne i fødevarebranchen.

 

Søg stillingen

06 / 2020
Danish Crown