Dangaard Group A/S – CCO – Dangaard Group


Søg stillingen

Jobbet

Med reference til CEO får du, som CCO, ansvaret for de kommercielle aktiviteter i Dangaard Group med datterselskaber i 6 lande og kunder/leverandører i 80 lande. De kommercielle aktiviteter favner såvel trading aktiviteter som grossist- og distributionsforretning.

Du indtræder i direktionen, og med fokus på nye produkter, markeder og kunder får du en central rolle i den fortsatte udvikling af virksomheden. Du vil også blive ansvarlig for at realisere de kommercielle synergier mellem landene. Stillingen indebærer således en bred kontaktflade internt såvel som eksternt. 

Dit overordnerede ansvar omfatter:

  • Fuldt kommercielt ansvar for indkøb og salg, herunder lagerværdi, kurans og omsætningshastighed.
  • Forretningsudvikling med fokus på organisk vækst og udnyttelse af synergier.
  • Strategiarbejde og organisationsudvikling.
  • Ledelse og distanceledelse af den kommercielle organisation på ca. 50 medarbejdere med base i DK, UK, Tyskland, Baltikum, Polen og USA.
  • Bistå salgs- og indkøbsansvarlige i forhandlinger og udvikling af strategiske samarbejdsrelationer med kunder og leverandører. 
     

Jobbet forventes at inkludere rejseaktivitet cirka 50-60 dage om året, hovedparten til kontoret i UK.

 

Personen

Vi forventer, at du er teoretisk velfunderet og kommer med minimum fem års erfaring med internationalt salg og/eller indkøb på ledelsesniveau fra en stor kæde eller handelsvirksomhed. Det er et krav, at du har forståelse for og erfaring med trading-aktiviteter.

Du forstår BtB-kundernes behov på alle niveauer, og du kan dokumentere særdeles gode resultater qua din købmandsmæssige næse og dit kommercielle talent. Du har solid erfaring med strategi- og forandringsprocesser, som du driver med en sikker hånd, ligesom du formår at eksekvere selv under høj kompleksitet.

Din ledelsesmæssige værktøjskasse er veludviklet, og du fremstår som en naturlig og kompetent leder, som har opnået gode ledelsesmæssige resultater med ledelse af ledere samt distanceledelse. Du er en synlig og motiverende leder, som går forrest og skaber en positiv og performanceorienteret kultur. Du spiller dine medarbejdere gode – deres succes er din succes!

Man kan derudover sige om dig, at du: 

  • Brænder for at skabe resultater.
  • Besidder et positivt livssyn, hvor du ser muligheder fremfor begrænsninger. 
  • Tænker og agerer holistisk med et skarpt øje for at se på tværs af værdikæden og binde denne sammen. 
  • Formår at etablere værdifulde samarbejder med vigtige interessenter i og uden for virksomheden/koncernen.
  • Du besidder en god dømmekraft og formår at træffe rettidige og effektive beslutninger i et stærkt konkurrencepræget miljø.
  • Du er analytisk skarp, er yderst talstærk og mestrer balancen mellem risiko og indtjening.
  • Du har et vindende væsen og fremstår som en dygtig kommunikator, der evner at samle organisationen om fælles mål.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk på forhandlingsniveau. Tysk vil være en fordel, men ikke et krav.
  • Du har bopæl max en times kørsel fra Padborg eller er villig til at flytte til nærområdet.

 

Dine muligheder

Ambitionsniveauet er højt og perspektiverne er mange. Vær med til at præge udviklingen hos Dangaard Group, hvor der stilles skarpt på vækst og performance. Der er højt til loftet og et godt internationalt arbejdsmiljø – du får ansvar for opgaven og beføjelser til at løse den i tæt samarbejde med den øvrige direktion.

 

Ansøgning

Dangaard Group samarbejder med GML-HR A/S om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Lars Gaarde på +45 2121 0094 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på ”søg stillingen” nedenfor. 

Dangaard Group blev etableret i 1986, og virksomheden er i dag positioneret som en af de største grossister og distributører i Nordeuropa. I 2016 gennemførte Dangaard købet af engelske Click Entertainment og har siden udvidet sit footprint med etableringen af datterselskaber i USA og Polen. I dag har Dangaard Group datterselskaber i seks lande.
Forretningsmodellen er primært baseret på trading, grossist- og distributørvirksomhed. Virksomheden driver fem lagre på verdensplan. 
Produktsortimentet omfatter bl.a. elektronik-, mobil- og gaming-produkter, værktøj og køkkenudstyr, rengøring og personlig pleje som sources for og afsættes til flere end 1000 kunder i 80 lande. 
Dangaard Group omsætter for ca. kr. 3 mia. og beskæftiger ca. 130 medarbejdere. Virksomheden er 100% ejet af Fleggaard Holding A/S.

 

Søg stillingen

05 / 2021