Dagrofa Foodservice – Forretningsorienteret Finance Business Partner


Søg stillingen

På vegne af Dagrofa Foodservice søger vi en stærk profil, der drømmer om en hverdag, hvor tal, analyse og rapportering er omdrejningspunktet. Du brænder for at levere rådgivning og sparring til forretningen, og du er ikke bange for at bidrage og tage et selvstændigt ansvar. Lyder det som noget for dig – så er det måske dig vi søger til rollen som Finance Business Partner til salgsorganisationen hos Dagrofa Foodservice.

Som Finance Business Partner bidrager du til at skabe performance og øget finansiel indsigt gennem korrekte analyser, rapportering og veldokumenterede anbefalinger. Du er med til at sikre, at strategiske tiltag omsættes og synliggøres i den økonomiske rapportering. 

Din erfaring er solid og dine resultater imponerende

Du bliver salgsorganisationens trusted advisor hvad angår rapportering, tal og analyser, det er derfor vigtigt, at du arbejder proaktivt, at du formår at udfordre forretningen og at kommunikere på en klar og forståelig måde. Med din stærke faglighed, analytiske evner og en hands-on tilgang kommer du ud i alle led af organisationen, og du arbejder tæt sammen med nøgle-interessenterne i forretningen og økonomifunktionen.
Du vil referere til økonomichefen, men vil få til opgave at skulle understøtte salgsorganisationen og indgå i salgsledergruppen. Salgsorganisation udgør både 30 landsdækkende cash & carry butikker samt udkørende salgskonsulenter.

Du bliver en del af et stærkt team med engagerede kolleger, der har en høj faglig stolthed med plads til grin og sparring med hinanden. Din base bliver i Ishøj, men vil naturligvis også have rejseaktivitet til de øvrige lokationer for de forretningsområder du har ansvar for.

Dine primære ansvarsområder

•    Aktiv sparringspartner for salgsorganisationen.
•    Bidrage til handlingsplaner og forretningsunderstøttende beslutninger – med finansiel og forretningsindsigt, herunder sikre at strategiske tiltag & handlingsplaner kan måles og sikre en løbende afrapportering heraf
•    Bidrage til udarbejdelse, analyse og udvikling af ledelsesrapportering
•    Udarbejdelse af businesscases, beslutningsoplæg og præsentationer til ledelsen
•    Periodisk finansiel analyse og opfølgning på forretningsområdernes performance
•    Udarbejdelse af budgetter og estimater for dine forretningsområder
•    Løbende kommunikation af status og milepæle for økonomiske nøgletal til sikring af opfølgning, videndeling, udvikling af handlingsplaner mv.
•    Udvikle og dele best practice på tværs af virksomhedens forskellige forretningsområder
•    Bidrage til optimering af processer på tværs af forretningsområder og organisationen

Din profil

•    Du har en relevant videregående uddannelse inden for økonomi (cand.merc., HD-R eller økonomistyring)
•    Har nogle års erfaring fra stillinger som Finance Business Partner, Business Controller eller tilsvarende i en større koncern
•    Du forstår forretningsdata- og tabelstruktur og kan præsentere data til forretningen
•    Du er en dygtig kommunikator, såvel mundtligt som skriftligt, og begår dig godt på alle niveauer i organisationen
•    Du har en solid talforståelse og erfaring med at arbejde med analyser og kpi’er
•    Du har en solid forretningsindsigt og søger konstant efter ny viden
•    Du står stærkt som rådgiver og der er respekt omkring din faglighed såvel som din evne til at understøtte ledelsen og forretningsområdernes udvikling
•    Du er i stand til at bearbejde og strukturere data på et højt og komplekst niveau
•    Du er superbruger i MS Office og har kendskab til BI-systemer. Det vil være en fordel hvis du har erfaring med AX2012

Din personlighed og dit drive er afgørende

•    Du er strategisk, analytisk og struktureret, og du har et stærkt eksekveringsdrive
•    Du er en teamplayer, men trives også med at have egne selvstændige projekter og opgaver
•    Du tager ejerskab for dit ansvarsområde, er ambitiøs, ”fagligt forfængelig” og sætter en ære i at levere et solidt produkt rettidigt
•    Du er udadvendt, har et bredt netværk, og du trives med at ”være på”
•    Du er ydmyg og nysgerrig og trives i rollen med at skabe resultater gennem andre

Dine muligheder

Du får en spændende og lærerig stilling i en virksomhed i vækst. Du bliver del af et uformelt arbejdsmiljø med kolleger, der stiller krav til sig selv og hinanden. Du tilbydes en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer inkl. pension, multimediepakke samt koncernens attraktive personalegoder. 

Ansøgning 

Dagrofa Foodservice samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte konsulent i GML-HR Mie Reenberg på telefon +45 4113 6000 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Ansøgninger behandles løbende. Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.

 

Søg stillingen

05 / 2021