Dagrofa ApS – Business Development Manager


Søg stillingen

Ambitiøs og kompetent Business Development Manager, som kan drive udviklingen af succesfulde kædeformater til det næste niveau.

 

Jobbet

Med reference til kædedirektøren for SPAR, Min Købmand og Let-køb (SML) bliver du ansvarlig for den strategiske udvikling af de tre kæder. Du bliver en del af kædeledelsen, hvor du i samarbejde med dit team og den øvrige organisation bliver ansvarlig for at drive strategiprocessen samt rapportering på samme, ligesom du vil agere projektejer på særlige strategiske prioriteter. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være: 

  • Facilitering af strategiproces samt implementering og opfølgning på samme
  • Projektejer på udvalgte strategiprioriteter
  • PMO-ansvarlig inklusiv afrapportering
  • Udarbejdelse af præsentationer
  • Udvikling samt optimering af kommunikationskanaler
  • Udvikling af nye salgs- og marketingskanaler
  • Kontaktperson til eksterne samarbejdspartnere herunder søsterkæder i ind- og udland
  • Stakeholder management
  • Implementering af tværorganisatoriske opdateringer

 

Stærkt team med velfungerende samarbejde og ambitioner for fremtiden

Du bliver en del af en ledergruppe med engagerede kolleger, som har en høj faglig stolthed og stiller krav til hinanden. Tempoet er højt og dynamisk, men der er plads til grin og sparring. Din base bliver hos Dagrofa i Ringsted, men du må forvente rejseaktivitet i hele Danmark.

 

Dine kompetencer 

Er du typen der spotter mulighederne, når du faciliterer behovsafdækning og finder det naturligt at gå i dybden med arbejdsprocesser og dets underliggende strukturer, når der arbejdes med forretningsløsninger og konceptudvikling? Og brænder du for at levere rådgivning og sparring til forretningen? – så er det dig vi søger!

Du skal trives med at være god til projektledelse og forretningsudvikling, samt finde glæde i både at identificere og analysere optimeringsmuligheder.

Man kan sige om dig, at du:

  • Har stærke kommunikative kompetencer og gerne erfaring med optimering af intern/ekstern kommunikation
  • Har en signifikant systemforståelse samt erfaring fra Office, BI programmer og ERP
  • Har kompetencer inden for strategisk ledelse samt forståelse for grundtankerne bag forandringsledelse
  • Kan oversætte kompleks og omfattende information til korte og klare budskaber
  • Har en tydelig vindermentalitet men samtidig er en stærk teamplayer
  • Har sans for detaljerne og mener, at ordentlighed er en dyd
  • Er selvmotiverende og har et stort drive

 

Dine muligheder

For den rigtige kandidat, som bidrager til at arbejde loyalt i forhold til Dagrofas fælles mål, venter en udfordrende stilling med mulighed for at spille en afgørende rolle i næste kapitel af kædernes succeshistorie. Stillingen indgår i Dagrofa-koncernens top 60 og indebærer samarbejde med og eksponering for såvel Dagrofas topledelse som ejere, hvilket giver gode perspektiver for spændende karrieremuligheder i koncernen.

 

Ansøgning

Dagrofa samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Senior Konsulent hos GML-HR Kristian Aagaard på telefon 2052 6695 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen. 
 

Dagrofa er ejet af NorgesGruppen som ejer 49%, KFI Erhvervsdrivende Fond som ejer 42%, og købmændene som ejer 9%. Dagrofa opererer inden for tre forretningsområder – detail, grossist og foodservice.
SPAR, Min Købmand og Let-Køb er Dagrofas lokale butikskæder og består af tilsammen 406 butikker fordelt i hele landet. En del af butikkerne er ejet af selvstændige købmænd, og har lokale serviceydelser og et varesortiment som er tilpasset butikkernes beliggenhed. 

 

Søg stillingen

09 / 2023