Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Copenhagen Chocolate Factory ApS – Produktionsteknisk Ansvarlig – nyoprettet stilling


Søg stillingen

Hvem er vi?

Simply Chocolate er et cool high-end chokoladebrand på en ambitiøs mission. Vores produkter skal skabe flere passionerede chokoladeelskere i Europa! 
  
Vores innovative og håndlavede chokolader og chokoladebarer, som er baseret på 100% naturlige ingredienser kun tilsat et tvist af humor, skal skabe smagsoplevelser og få smilene frem. Her er vi kompromisløse. Vi kalder det passion! 
  
Passionen er vores DNA. Passionen er nerven i vores virksomhed og i relationerne til vores omverden. Vi ønsker at gøre en forskel for vores kunder, for dig og for hinanden. Vi har derfor defineret vores kerneværdier derefter: Simply Customer, Simply You, Simply Us! 
  
Virker det? Ja, og derfor har vi brug for dig og din passion for chokolade og kunder, så vi kan fortsætte med at vokse og få smilene frem hos endnu flere chokoladeelskere. 

Dine primære arbejdsopgaver

Simply Chocolate er i kraftig vækst og vil fortsat være det i årene fremover. I den forbindelse afsøges markedet for tekniske løsninger, som kan erstatte de manuelle arbejdsgange, som fabrikken er præget af. Eksempelvis har virksomheden igangsat et robotprojekt, som skal øge produktionsoutputtet og reducere de manuelle håndteringer. Det forventes at du qua din indsigt i tekniske løsninger, kan spille en afgørende rolle i implementeringen og driften af denne.
 
Du skal hjælpe os med at sikre en effektiv drift samt udvikling af vores produktionsudstyr. Du vil forestå driftssupport, fejlfinding, vedligehold samt procesoptimeringer på vores produktionsudstyr, og du er med, når der skal udvikles og installeres nyt, ligesom du bliver en aktiv spiller i forhandlinger med virksomhedens maskinleverandører og servicepartnere.
 
Det første års tid vil du også indgå i pakkenormeringen, hvorfor din hverdag også vil bestå i at færdiggøre de produktioner, som bliver defineret fra planlægningsafdelingen. I takt med virksomhedens vækst og det afledte behov for flere tekniske løsninger, vil du gradvist udtræde af denne og hellige dig de produktionstekniske opgaver fuldt ud.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet, at:

  • Medvirke til at kravspecificere, indkøbe og implementere nye tekniske løsninger
  • Reducere omkostninger forbundet med produktionsstop og akutte reparationer
  • Udvælge og forhandle aftaler med servicepartnere
  • Udarbejde og implementere vedligeholdelsesplaner
  • Foretage fejlfinding, reparationer og løbende vedligehold
  • Pakkeriarbejde

 

Du vil i dagligdagen referere til virksomhedens Produktionschef og vil dertil arbejde tæt sammen med virksomhedens Operation og Commercial Manager om de forestående projekter og investeringer.

Hvem er du?

Simply Chocolate søger en medarbejder med teknisk indsigt og håndelag, og som nyder at indgå i et team og få opgaverne løst. Vi er ikke større, end at alle hjælper alle. Det er faktisk vores styrke! Du skal derfor kunne se mulighederne i at være del af en virksomhed i kraftig vækst og derved være mere med til at definere rollen og rammerne for din egen stilling.

Den ideelle kandidat kommer med en relevant uddannelse som automatikmekaniker, automationstekniker eller anden beslægtet fagteknisk uddannelse. Dertil har du nogen erfaring med det produktionstekniske område, herunder vant til at foretage fejlfinding, reparationer og vedligehold.

Du har dertil en god forståelse for procestekniske sammenhænge, et naturligt øje for optimeringer ligesom du har stiftet bekendtskab med lean.

I øvrigt kan man sige om dig at:

  • Du er udpræget holdspiller
  • Du er løsningsorienteret og initiativrig
  • Du trives med en god balance mellem udviklingsopgaver og drift 
  • Du nyder at arbejde selvstændigt og at have ansvar for dit eget område
  • Du er i stand til at træffe selvstændige beslutninger – også i ukendte situationer
  • Du formår at kombinere din tekniske interesse med en sund kommerciel forståelse

Ansøgning

Simply Chocolate samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Operation & Commercial Manager, Kristian Bøgelund Hansen på mail kbh@simplychocolate.dk eller mobil 2192 2029 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen. Ansøgninger behandles løbende.  

 

Copenhagen Chocolate Factory, har produceret håndlavet kvalitetschokolade siden 1933. Simply Chocolate blev lanceret i 2011 som et nyt, uhøjtidelig, cool designbrand og er den strategiske hjørnesten i en international ekspansionsstrategi. Læs mere på www.simplychocolate.dk. 

Søg stillingen

06 / 2019
Copenhagen Chocolate Factory ApS