Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Copenhagen Chocolate Factory ApS – Produktionsmedarbejdere


Søg stillingen

Til tiltrædelse snarest muligt søger vi dedikerede medarbejdere til både vores dag- og nathold.

Hvem er vi?

 

Simply Chocolate er et cool high-end chokoladebrand på en ambitiøs mission. Vores produkter skal skabe flere passionerede chokoladeelskere i Europa!

 

Vores innovative og håndlavede chokolader og chokoladebarer, som er baseret på 100% naturlige ingredienser kun tilsat et tvist af humor, skal skabe smagsoplevelser og få smilene frem. Her er vi kompromisløse. Vi kalder det passion!

 

Passionen er vores DNA. Passionen er nerven i vores virksomhed og i relationerne til vores omverden. Vi ønsker at gøre en forskel for vores kunder, for dig og for hinanden. Vi har derfor defineret vores kerneværdier derefter: Simply Customer, Simply You, Simply Us!

 

Virker det? Ja, og derfor har vi brug for dig og din passion for chokolade og kunder, så vi kan fortsætte med at vokse og få smilene frem hos endnu flere chokoladeelskere. 

 

Hvem er du?

  • Du skal have en uddannelse inden for levnedsmiddel (fx bager eller konditor) og/eller have en uddannelse som fødevareteknolog/levnedsmiddeltekniker
  • Du skal have et stort råvarekendskab helst indenfor chokolade
  • Du skal have erfaring fra produktion på en fabrik
  • Du er detaljeorienteret og holder dig ikke tilbage for at sige til, når du ser fejl og mangler
  • Du er indstillet på at arbejde med rutinepræget arbejde i et travlt arbejdsmiljø. Til tider kan der forekomme fysisk hårdt arbejde
  • Du er en god kollega, god til at samarbejde og fungerer optimalt i et team
  • Du kan se dig selv i en virksomhed, hvor ord som kvalitet, hygiejne og godt håndværk er i centrum
  • Du behersker dansk i skrift og tale

 

Jobbet

Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor initiativ, ansvar og faglig stolthed er i højsædet. Du kommer til at indgå i et team af rutinerede medarbejdere og fagfolk. Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere udviser respekt for hinanden både fagligt og personligt. Da arbejdssproget er på dansk, skal vi for en god ordens skyld også bede om, at din ansøgning er på dansk. Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt og er fordelt på enten dag- eller nathold. Daghold i tidsrummet mandag-fredag kl. 7-15, og nathold i tidsrummet mandag-torsdag kl. 22.45-07.15. Der kan forekomme forskydninger i arbejdstiden i forhold til de lagte 16 ugers planer. Løn: Efter kvalifikationer.

Ansøgning

Simply Chocolate samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Chef for produktion og udvikling hos Simply Chocolate Jesper Rahbek på telefon +45 2347 0439 eller på mail jr@simplychocolate.dk for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen. Ansøgninger behandles løbende.

Copenhagen Chocolate Factory har produceret håndlavet kvalitetschokolade siden 1933. Simply Chocolate blev lanceret i 2011 som et nyt, uhøjtidelig, cool designbrand og er den strategiske hjørnesten i en international ekspansionsstrategi. Virksomheden er placeret i København. Læs mere på www.simplychocolate.dk eller www.magasinchokolade.dk.

Søg stillingen

09 / 2019
Copenhagen Chocolate Factory ApS