Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Copenhagen Chocolate Factory – Ambitiøs eksportkoordinator


Søg stillingen

Hvem er vi?

Simply Chocolate er et cool high-end chokoladebrand på en ambitiøs mission. Vores produkter skal skabe flere passionerede chokoladeelskere i Europa! 
  
Vores innovative og håndlavede chokolader og chokoladebarer, som er baseret på 100% naturlige ingredienser kun tilsat et tvist af humor, skal skabe smagsoplevelser og få smilene frem. Her er vi kompromisløse. Vi kalder det passion! 
  
Passionen er vores DNA. Passionen er nerven i vores virksomhed og i relationerne til vores omverden. Vi ønsker at gøre en forskel for vores kunder, for dig og for hinanden. Vi har derfor defineret vores kerneværdier derefter: Simply Customer, Simply You, Simply Us! 
  
Virker det? Ja, og derfor har vi brug for dig og din passion for chokolade og kunder, så vi kan fortsætte med at vokse og få smilene frem hos endnu flere chokoladeelskere. 

Hvem er du?

Vi ser gerne, at du har et teoretisk fundament bestående af en afsætningsmæssig uddannelse gerne med fokus på eksport og internationale forhold. Derudover har du erfaring fra en lignende stilling som eksport/-salgs-, eller indkøbskoordinator i et internationalt miljø. Indsigt i og erfaring med logistik vil være en fordel. 
Du er ambitiøs og dit næste karriereskridt er måske som Junior KAM — måske endda hos Simply Chocolate.  
 
I øvrigt kan man sige om dig at: 
  • Du er udadvendt og kan lide at have kundekontakt 
  • Du er detaljeorienteret og sætter en ære i at gøre tingene rigtigt – første gang 
  • Du evner at koordinere og holde mange bolde i luften uden at miste overblikket over deadlines.  
  • Du nyder at arbejde selvstændigt og at have ansvar for dit eget område 
  • Du er i stand til at træffe selvstændige beslutninger – også i ukendte situationer 
  • Du får energi af en travl hverdag  
  • Det kan være en fordel hvis du er talstærk og fortrolig med både Excel og Power Point 
 
Desuden taler og skriver du engelsk flydende, og vi ser gerne, at du behersker et 3. sprog, f.eks. tysk, svensk eller fransk. 
 
Du vil få faglig reference til Export Manageren hos Simply Chocolate. 

Dine primære arbejdsopgaver

Som eksportkoordinator bliver du det koordinerende bindeled til Simply Chocolates eksportkunder i Europa. Du får administrativt ansvar og en generel tovholderfunktion, hvilket indebærer daglig kontakt med kunderne i relation til vareoprettelser, udarbejdelse af- og opfølgning på kampagneplaner, tilbudsgivning etc. Du skal yde en fantastisk service til vores kunder i udlandet, samtidig med, at du hele tiden tænker salg ind.  
 
Opgaverne er afvekslende, og du bliver ansvarlig for at koordinere og sikre, at opgaver/projekter bliver udført til tiden i forhold til de aftalte deadlines. Du får mange berøringsflader — eksternt i forhold til samarbejdspartnere og internt med logistik, marketing og ikke mindst salg m.fl.   
 
Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet: 
  • Behandling af kundehenvendelser fra eksportmarkederne 
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af kampagneplaner 
  • Vareoprettelser  
  • Tilbudsgivning 
  • Koordinering af ordrebestillinger og afsendelser  
  • Reklamationsbehandling, fotovarehåndtering og andre ad hoc opgaver 
  • Diverse support-opgaver 
  • Messekoordinering 
  • Udvælge temaer til nyhedsbreve og dialog med marketing omkring indhold 
 
Din hverdag vil være en god blanding af rutineopgaver, udfordrende arbejdsopgaver og ad hoc-opgaver.  

Ansøgning

Simply Chocolate samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Associeret Partner hos GML-HR Rikke Kejser på telefon 5118 2359 eller på mail: rk@gml-hr.dk for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen — måske allerede i morgen – ved at klikke på “Søg stillingen” knappen. Ansøgninger behandles løbende.  
 
Ansøgningsfristen er den 15. februar 2019.  
 
Arbejdssted: Copenhagen Chocolate Factory, Amager Landevej. 2770 Kastrup.
 

Copenhagen Chocolate Factory, har produceret håndlavet kvalitetschokolade siden 1933. Simply Chocolate blev lanceret i 2011 som et nyt, uhøjtidelig, cool designbrand og er den strategiske hjørnesten i en international ekspansionsstrategi. Læs mere på www.simplychocolate.dk. 

Søg stillingen

01 / 2019
Copenhagen Chocolate Factory