Bunzl Distribution Danmark A/S – Salgsdirektør Bunzl Distribution Danmark A/S


Søg stillingen

Til en nyoprettet stilling som Salgsdirektør, med reference til Adm. Direktør, søger vi på vegne af Bunzl Distribution Danmark A/S en kommerciel profil, som ønsker at være med til at præge udviklingen på det danske marked.

Du indtræder i ledergruppen og får en central rolle i den fortsatte udvikling af virksomheden. Du får ledelsesansvar for en salgsstyrke på 25 medarbejdere, herunder fire salgschefer med ansvar for hver sit forretningsområde.

Bunzl fører et bredt og dybt sortiment af varer, løsninger og services indenfor fire forretningsområder, hvilket tilfører kompleksitet i arbejdet med salgsstrategier, men også mulighed for at arbejde med synergier. Digitalisering og bæredygtighed er to essentielle ben i strategiarbejdet, hvilket derfor skal have stor fokus i den fremtidige planlægning og håndtering af hele salgsprocessen.
 

Dit overordnerede ansvar omfatter:

  • Fuldt salgsansvar for virksomhedens fire forretningsområder, herunder strategiarbejde og organisationsudvikling
  • Forretningsudvikling med afsæt i kunderejserne
  • Udvikling og eksekvering af kanalstrategier samt markeds- og kundeplaner
  • Ledelse og kompetenceudvikling af salgsstyrken, herunder key account management og lead generering
  • Strategisk prissætning
  • Forhandlinger med nøglekunder
  • Videreudvikling af det kommercielle samarbejde på tværs af organisationen

 

Personen

Du har erfaring med salg på ledelsesniveau fra en handelsvirksomhed og er teoretisk velfunderet med en lang videregående uddannelse som fx Cand. Merc.

Du forstår BtB-kundernes behov på alle niveauer, har erfaring med konceptsalg og kan dokumentere særdeles gode resultater qua din købmandsmæssige næse og dit kommercielle talent. Du har erfaring med strategi- og forandringsprocesser, som du driver med en sikker hånd, ligesom du formår at eksekvere.

Din ledelsesmæssige værktøjskasse er veludviklet, og du fremstår som en naturlig og kompetent leder, som har opnået gode ledelsesmæssige resultater med ledelse af ledere. Du er en synlig og motiverende leder, som går forrest og skaber en positiv og performanceorienteret kultur. Du spiller dine medarbejdere gode – deres succes er din succes!

Man kan derudover sige om dig, at du:

  • Brænder for at skabe resultater
  • Tænker og agerer holistisk med et skarpt øje for at se på tværs af værdikæden og binde denne sammen 
  • Besidder en god dømmekraft og formår at træffe rettidige og effektive beslutninger i et performanceorienteret miljø
  • Er datadrevet, analytisk skarp og mestrer balancen mellem omsætning og indtjening
  • Er en dygtig people manager, som trives i en virksomhed hvor performance og trivsel går hånd i hånd
  • Besidder et positivt livssyn, hvor du ser muligheder fremfor begrænsninger
  • Har et vindende væsen og fremstår som en dygtig kommunikator, der evner at samle organisationen om fælles mål

 

Dine muligheder

Du får en central rolle med ansvar for opgaven og beføjelser til at løse den i tæt samarbejde med den øvrige ledelsesgruppe.

Du kan se frem til ansættelse i en spændende, vækstorienteret virksomhed med fokus på trivsel, lav personaleomsætning og en uformel virksomhedskultur.

 

Ansøgning

Bunzl Distribution Danmark A/S samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte konsulent i GML-HR Mie Reenberg på telefon +45 4113 6000 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Ansøgninger behandles løbende. Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor. 

 

Bunzl Distribution Danmark A/S, har 85 ansatte med administration og logistikcenter i Greve. Virksomheden er en del af Bunzl plc, der er en velkonsolideret international koncern med hovedkontor i London og selskaber i 31 lande.

Bunzl fører et bredt og dybt sortiment af varer, løsninger og services til det professionelle marked indenfor fire områder; Detail, Safety, Food og Maskiner & Teknisk service.

Kunderne tæller blandt andet den danske dagligvarehandel, fødevareproducerende virksomheder samt industri, håndværk og pharma-industrien.

 

 

 

 

 

Søg stillingen

10 / 2021