BROEN-LAB – Project Sales Consultant
Kommerciel rolle – Udviklingsmuligheder – Internationalt miljø
BROEN-LAB i Assens fortsætter den positive udvikling, som er en af de førende leverandører af laboratoriearmaturer og nødbruseløsninger (Emergency Shower Systems).
Med afsæt i en stærk markedsposition følges en ambitiøs vækststrategi. I den forbindelse er BROEN-LAB i gang med at styrke den kommercielle organisation til den videre vækstrejse.
Vil du gerne arbejde i et udviklende miljø i en internationalt orienteret virksomhed med gode karrieremuligheder? Vil du gerne arbejde med kommercielt fokus, dyb produktviden og udvikling af kundetilpassede løsninger? Så kan det være, at den aktuelle stilling som Project Sales Consultant kunne være noget for dig!
Jobbet
Som Project Sales Consultant skal du agere sparringspartner og yde support til Regional Sales Manager. Du får en vigtig rolle, hvor du skal drive og udvikle markedet samt udvalgte must win battles fra strategiplanen. Stillingen byder både på kommercielle aktiviteter og teknisk fordybelse.
Du skal i samarbejde med Regional Sales Manager håndtere de daglige forretninger i form af projekthåndtering, afklaring af teknisk løsning og den praktiske håndtering m.m. samt overtage projektet, når det indledende salgsarbejde er udført.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Fastholde og udvikle virksomhedens position på udvalgte markeder, mens du samtidig, i samarbejde med teknisk support, udvikler kundetilpassede løsninger.
- Holde dig opdateret om udviklingen i branchen, herunder sikre opdateret viden om nye projekter, kundernes bevægelser, og hvordan udvalgte markeder udvikler sig
- Styrke kunderelationen ved at være tilgængelig, også når det ikke handler om konkrete projekter, hvor den regionsansvarlige er overordnet ansvarlig
- Bidrage til salgsprocessen ved at motivere kunden og sætte løsningen i perspektiv
- Vurdere kundeforespørgsler og indlede skitsering af løsninger
- Udarbejde og formidle konkrete løsninger på kundeprojekter
- Supportere/aflaste i forbindelse med spidsbelastninger
- Opdatering i CRM (PipeDrive)
Der vil være rejseaktivitet.
Personen
Du har en relevant kommerciel uddannelse – f.eks. Cand.merc. – kombineret med nogle års erfaring fra salgsorienteret stilling – gerne med tekniske produkter/løsninger – sidstnævnte er dog ikke et krav. Alternativt en teknik uddannelse kombineret med kommerciel erfaring. Vigtigt at du er teknisk velfunderet og har en udpræget forretningsorienteret tilgang.
Du har et højt personligt drive, får ting gjort og trives i en ambitiøs organisation.
Du har gode kommunikative evner og er god til at afdække kundens behov og omsætte det til konkrete specifikationer med den rigtige løsning.
Du er god til at anskue problemstillinger fra flere perspektiver og er fokuseret på at skabe win-win med optimale løsninger for kunder og virksomhed.
Du skal være indstillet på at oparbejde en dyb indsigt i laboratoriebranchen, specielt indenfor rådgiversegmentet, da du skal fremtræde som en ekspert inden for området.
Engelsk skal beherskes på forhandlingsniveau i skrift og tale. Andre sprog f.eks. fransk eller spansk vil være en fordel.
Dine muligheder
BROEN-LAB er en privatejet innovativ og ambitiøs virksomhed, som er inde i en rivende udvikling. Kulturen er uformel, organisationen er flad, og der er korte beslutningsprocesser.
Du får hjælpsomme og motiverede kollegaer, og virksomheden ser positivt på medarbejdernes ønsker om løbende udvikling i jobbet. Du får rig mulighed for at bruge dine erfaringer og sætte dit præg på udvikling af stillingen. Du tilbydes gode og fleksible ansættelsesforhold og en lønpakke, der modsvarer de opstillede krav.
Ansøgning
BROEN-LAB samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner Søren Laigaard-Andersen på mobil 2074 4492 for at få yderligere oplysninger og drøfte dine muligheder i stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på ”søg stillingen” nedenfor.
BROEN-LAB udvikler, producerer og leverer komplette armaturløsninger og nødbruser systemer til professionelle laboratorier. Løsninger fra BROEN-LAB henvender sig til den professionelle bruger i alle typer laboratorier, uddannelsessektoren, sundhedssektoren og industrien generelt.
BROEN-LABs produkter afsættes i Danmark samt på en række eksportmarkeder. Virksomheden ligger i Assens og har datterselskaber i flere lande. Al egenproduktion foretages i Danmark. Der er ca. 75 medarbejdere. BROEN-LAB er ejet af LI Enterprises. Læs mere på www.BROEN-LAB.com