BROEN-LAB – Category Buyer


Søg stillingen


Ansvar for udvikling og drift af sourcing fra internationale leverandører

Forestil dig, at du bliver en vigtig og indflydelsesrig del af en indkøbsafdeling i en fremgangsrig og innovativ produktionsvirksomhed. Her vil du få ansvar for både de operationelle og strategiske aktiviteter, der skal sikre en fleksibel og pålidelig forsyningskæde.

Du vil få en nøglerolle i at få etableret og drive flere spændende projekter indenfor bl.a. cross-sourcing til den lokale virksomhed og til koncernens andre selskaber. Du vil få et tæt samarbejde med kolleger i koncernen og med både nationale og internationale leverandører.

Din nye hverdag

Med reference til Head of Supply Chain bliver du en del af indkøb- og Supply Chain-teamet, hvor stemningen er uformel men dynamisk og resultatorienteret.

Udover ansvaret for udvikling og drift af samarbejdet med internationale leverandører bliver du også projektleder på større indkøbsprojekter.

Din hverdag præges bl.a. af følgende opgaver:

  • Stor kontaktflade til interne interessenter og eksterne leverandører
  • Strategisk leverandørudvælgelse, herunder forhandling af aftaler samt udvikling af eksisterende partnere
  • Optimal disponering af råvarer
  • Ansvarlig for tekniske ERP-systemer herunder at være superbruger for indkøbsfunktionen i Microsoft Dynamics 365 (AX)
  • Analyser og dataudtræk igennem Excel og Power BI

Stillingen er for dig, der motiveres af gode leverandørrelationer og tekniske indkøbsopgaver, hvor nye udfordringer opstår og ofte skal løses inden for korte tidsrammer.

Teamet vil drage fordel af disse kompetencer

Vi foretrækker dig, der har erfaring med disponering, indkøb og samarbejde med eksterne partnere, og som besidder følgende kompetencer:

  • Erfaring med at forhandle betingelser, priser, aftaler, mm.
  • Gode kommunikative evner – dansk og engelsk i både skrift og tale
  • Initiativrig og tager ejerskab for at opsøge og implementere forbedringer
  • Kan håndtere store variationer i dine arbejdsopgaver og samtidig bevare overblikket
  • Stærke kompetencer indenfor brugen af ERP-systemer, Excel etc.

Vi forudsætter, at du har en positiv, energisk og samarbejdsorienteret personlighed med en proaktiv tilgang til dine arbejdsopgaver. Hertil skal du trives med en synlig rolle, hvor du er med til at sikre et godt samarbejde og flow på tværs af forsyningskæden.

Det får du hos BROEN-LAB A/S

Jobbet som Category Buyer giver gode muligheder for, at du kan videreudvikle dine kompetencer i en international virksomhed.

Hos BROEN-LAB A/S er der et godt kollegialt samarbejde. Strukturen i virksomheden er flad, og med en leder, der gerne vil sparre om nye ideer og tildele ansvar, er der god mulighed for, at du med dine kompetencer og ideer kan være med til at sætte dit præg på virksomheden. Dermed sikres du gode fremtidsperspektiver for din videre karriere.

Vi tilbyder konkurrencedygtig gage efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring, kantineordning – og mulighed for at deltage i vores forskellige medarbejderforeninger og arrangementer.

Vil du være en indflydelsesrig del af BROEN-LAB A/S?

Så hører vi meget gerne fra dig. Broen-Lab arbejder sammen med GML-HR om stillingen, og du er velkommen til at kontakte konsulent hos GML-HR Mads Nielsen på +45 2364 4649, hvis du ønsker yderligere informationer om stillingen og virksomheden. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på ”Søg Stillingen” nedenfor.

Hvem er BROEN-LAB A/S

BROEN-LAB A/S er en verdensførende producent af armaturer, som anvendes på laboratorierne i verdens største medicinalvirksomheder, universiteter og sygehuse. Virksomheden har desuden markedets bedste nødbrusesystemer, som bidrager til medarbejdersikkerhed i udsatte arbejdsmiljøer.

BROEN-LAB A/S er kendt som en både innovativ og pålidelig leverandør med et bredt produktprogram, høj kvalitet og korte leveringstider. Produkterne afsættes i Danmark samt på en række eksportmarkeder. Virksomheden ligger i Assens og har datterselskaber i flere lande.

Virksomheden er en del af den amerikanske koncern LI Enterprises, hvor BROEN-LAB A/S spiller en central rolle i den langsigtede udvikling. 80 dedikerede, erfarne og kompetente medarbejdere danner rammerne om et stærkt fagligt miljø, hvor der er et tæt og respektfuldt samarbejde på tværs af afdelinger. Hos BROEN-LAB A/S er der en stærk grundholdning om at passe på hinanden, hver især, samt jordens ressourcer.

Produktionen i Assens er ISO14001-certificeret, og der arbejdes konstant på at mindske virksomhedens CO2-aftryk og være så bæredygtige som muligt. Resultaterne afrapporteres i en bæredygtighedsrapport, der offentliggøres på virksomhedens hjemmeside.

Få mere information om virksomheden samt deres produkter på:

www.BROEN-LAB.com

https://www.youtube.com/watch?v=X1WZNhhLxrQ

https://www.youtube.com/watch?v=aSWTf-RbQHI

Søg stillingen

11 / 2023